Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Amiibo!

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

The Legend of Zelda: The Minish Cap (Wii U VC)

Skrevet af Togetic12 - 23-06-2014 18:25

Nye spil i Zelda-serien er normalt noget enhver Nintendofan ser frem til, men lige for tiden må vi tage til takke med det næstbedste, nemlig en genudgivelse af en Zelda-klassiker. The Legend of Zelda: The Minish Cap udkom originalt i 2004 til Game Boy Advance, men er nu også kommet som et Virtual Console-spil til Wii U. Her ser vi nærmere på, om turen til Hyrule er lige så god, som den var det for 10 år siden.

Som i de andre spil i serien tager du kontrollen over Link, en ung dreng, som bor hos en smed. Hvert hundrede år bliver der afholdt en folkefest, hvor folket i Hyrule fejrer hundredeårsdagen for Picori’erne, som steg ned fra himlen for 100 år siden og gav menneskene i Hyrule en lyskilde og et sværd. De modige mennesker brugte så lyset og sværdet, Picori Blade, til at nedkæmpe dæmoner og onde ånder, og senere gemte de sværdet og lyset væk, da de var farlige i de forkerte hænder.

100 år senere afholder menneskene så en fest for Picori’erne, da legenden siger, at de kun viser sig én gang hvert hundrede år. Festens højdepunkt er en fægteturnering, hvor vinderen vil få overrakt et sværd af Hyrules konge. Den mystiske Vaati vinder turneringen, men da han skal have overrakt sværdet, viser han sig at være en ond troldmand, som forstener kongens datter, prinsesse Zelda. Samtidig ødelægger Vaati også Picori-sværdet, fordi det er det eneste, som kan stoppe ham.

For at få samlet Picori-sværdet skal Picori’erne opsøges, men da det kun er børn, som kan se dem, bliver det drengen Links opgave at finde Picori’erne og samle sværdet. Du får dog to sværd med på rejsen, da du også får sværdet fra fægteturneringen, og armeret med både et ødelagt og et kampdygtigt sværd begiver du/Link dig således ud på en farefuld rejse for at redde Hyrule og Zelda.

Det første sted Link skal hen er til Minish Woods, hvor han skal opsøge den vise Picori, som ved hvordan man fikser Picori-sværdet. Der er dog umiddelbart ingen Picori’er at finde i Minish Woods, men da Link redder den talende hat, Ezlo, bliver alting anderledes. Ezlo hopper op på Links hoved, og forklarer at Picori’erne eller Minish-folket, som de i virkeligheden hedder, er bittesmå væsener som lever blandt menneskene. Ezlo kan få Link til at skrumpe ned til Picori-størrelse, hvilket giver Link adgang til Picori’ernes forskellige byer. Den vise Picori fortæller, at Link må finde de fire elementer for at kunne genskabe Picori-sværdets magiske egenskaber. De fire elementer er spredt over hele Hyrule, og Link må nu undersøge hver en krog for at finde de forskellige dungeons, hvor elementerne er gemt.


Underholdende "hints"…

Hyrule er ikke kun dungeons med fjender og bosser, men derimod en stor åben verden, hvor hver en sten skal vendes, før man opdager alt. Gennem de forskellige dungeons og elementer får Link oparbejdet et våbenarsenal, som indeholder alt fra buer til magiske stave. Hvert våben åbner forskellige kroge i Hyrule, som så indeholder ting, som kan hjælpe dig på din færd. Et område ved siden af den første dungeon kan måske kun åbnes ved hjælp af buen, men den får man først når man har klaret dungeon tre. Dette giver anledning til en del backtracking, som dog ikke er strengt nødvendigt, idet man sagtens kan klare spillet uden at have besøgt samtlige områder i Hyrule.

Det gode:
Gode dungeons, fine puzzles, sjove samtaler og spændende sidequests er blot nogle af de ting, som gør spillet til en fornøjelig oplevelse. Grafikken er charmerende og gameplayet simpelt, da der kun er to knapper til registrering af de forskellige våben. Idéen med at skrumpe fungerer supergodt og giver adgang til, at f.eks. små fluer pludselig bliver dødelige fjender, som forårsager nyskabende kampe mod fjender, man normalt ville træde på. I spillet findes der desuden nogle sten som kaldes Kinstone Pieces. Det er stenstykker, som du finder på din rejse, og forskellige personer rundt i verdenen har Kinstones, som matcher med dem du finder. De er en sjov måde at åbne op for forskellige områder eller få flere hjerter, da det ikke er givet, hvem der matcher hvilke sten, så nogle gange må adskillige byer gennemsøges for at finde personen med den rette Kinstone.


Gode og spændende puzzles!

Det dårlige:
Efter hver dungeon kan man have en tendens til at føle sig lidt efterladt. Man får ingen klare instruktioner om, hvor man skal hen, hvilket kan føre til timers vandring i mærkelige områder, som man i sidste ende ikke får noget ud af. Det bidrager dog samtidig til spillets sværdhedsgrad, der ellers ikke er speciel høj, da man finder mange heart pieces så længe man bare udforsker områderne en smule.


Mario Kart reference?

Konklusion:
Spil i Zelda-serien har et ry for at være genialiteter, og her kan Minish Cap sagtens være med. Det kan måske nok beskrives som et af de mere flippede Zelda-spil, idet den talende hat, Ezlo, og evnen til at krympe ikke ses i andre spil og må betegnes som værende nogle af de mere mærkelige Zelda-gimmicks, men det fungerer som det skal. Alt taget i betragtning er det et dejligt spil, som det anbefales at alle checker ud - det vil med garanti ikke skuffe. I år 2014 er det stadig et fantastisk spil, som absolut er investeringen på omkring 50 kroner værd!

4
1ups givet

5/5


Hjernegymnastik

Nemt at gå til

Kommentarer:

#1 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

24-06-2014 01:04

Så kom anmeldelsen af The Minish Cap op på siden Smiley
1
1ups givet

#2 - [8-Bit] MoNkEy

Level: 31 (ChuChu)

24-06-2014 06:10

Rigtig fin anmeldelse, Togetic!
Kan kun gi' dig ret i din 5 ud af 5 score. Minish Cap er en lille perle.
Er glad for at du også mener, at Kinstone sidequesten er en sjov tilføjelse. Synes den gør min tur gennem Minish Caps farvestrålende og hyggelige verden endnu mer' levende.
Eneste ting jeg vist ikke var helt enig i er dit dårlige punkt, og vel at mærke eneste dårlige punkt.
Kan ikke huske nogensinde at være gået istå, og ikke vide hvor jeg kunne eller skulle gå hen, men det er måske bare mig der er for hård en Zeldanød, hø hø. Smiley

Introen, med historien und so weiter und so fort, var måske en lille smugle for lang, men ellers alt i alt en fin anmeldelse!
Smiley

1
1ups givet

#3 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

24-06-2014 11:06

Jeg SKAL altså også snart i gang med dette spil. Har det på 3DS'en (fra Ambassador-programmet), og det venter bare på mig.
2
1ups givet

#4 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

24-06-2014 11:16

Togetic havde faktisk skrevet et mere punkt under dårligt, men det var bare at der ingen ændringer var i forhold til originalen. Det er jo så bare hele konceptet for Virtual Console-udgivelser, så det var reelt set ikke noget man kunne tillade sig at kritisere. Det skal jo ikke betragtes som et remake på lige fod med Wind Waker HD.
0
1ups givet

#5 - Togetic12

Level: 13 (Baby Dodongo)

24-06-2014 12:10

^Ved ikke om det var et direkte dårligt punkt, men det virker bare lidt overflødigt at have 2 skærme som viser præcis det samme, men det er jo som du siger ikke meningen at de laver noget om i spillet.
0
1ups givet

#6 - Lorvald

Level: 23 (Skree)

27-06-2014 14:50

Selvom jeg nu elsker Zelda spil og ejer 11 af dem ud af de 17, så bliver jeg hurtigt stuck :/
0
1ups givet

#7 - XSSBM

Level: 9 (Bob-omb)

27-06-2014 21:56

Det her giver mig løst til at få fat i spillet XP
0
1ups givet

#8 - Grynch

Level: 14 (Inkling)

30-06-2014 21:26

Vores knægt på 6 har lige klaret det første tempel hvor man får det første element, uden nogen form for hjælp.

Jeg tror jeg er kommet til at opfostre den vildste Zelda nørd.
2
1ups givet

#9 - [8-Bit] MoNkEy

Level: 31 (ChuChu)

30-06-2014 21:30

^WIN ! Smiley
0
1ups givet

#10 - effen4645

Level: 16 (Space Pirate)

12-08-2014 14:42

Regtigt sjovt spil œlsker det(endtlig kan jeg rigtig godt lide legends of zelda spilSmiley)
0
1ups givet

#11 - Nintendo gamer 56f

Level: 2 (Keese)

30-09-2014 13:57

Skide Fedt spil anbefales heltklart
0
1ups givet

#12 - Peblisko

Level: 21 (Paragoomba)

01-10-2014 13:26

Imo er det det grafisk flotteste spil på GBA jeg har set. Virkelig detaljerede sprites. Tror også den uofficielle mobiludgave brugte dem og de ville være oplagte til et remake af Zelda 1.
0
1ups givet