Valg 2011

Skrevet 26-08-2011 19:06 - Redigeret 26-08-2011 19:09

Så skete det. Lars Lykke trykkede på valgknappen klokken 11.00 i dag. Der er valg i Danmark, og det sker d. 15 september 2011.

Nu vil jeg så spørge jer på N-club: Hvem (eller hvilket parti) stemmer I på, og hvorfor? (Hvis I er under 18 ligesom mig, kan I stadig deltage i diskussionen).

Hvis jeg kunne stemme, ville jeg helt klart stemme Venstre. Jeg synes, at den politik, de fører er realistisk. Det jeg kan lide er, at de vil fjerne SU'en for hjemmeboende, hvilket jeg synes er en god ting på mange måder. Jeg skal snart til at have SU, og jeg må indrømme, at jeg ikke ville bruge pengene på skolerelaterede ting, nej tværtimod! Jeg ville nærmere bruge det på nye spil, tøj osv.

Jeg vil dog understrege, at jeg synes, at SU'en skal beholdes for dem, der ikke bor hjemme, eller for dem, der er afhængige af at betale transport til ens uddannelsessted. Desuden synes jeg, at efterløn-justeringen er en god idé. Vi bliver nødt til at være længere tid på arbejdsmarkedet for at vores samfund kan køre rundt, da ældrebyrden bliver større og større. Dette synes jeg, er en god løsning. Desuden bliver dem, der er helt slidt op ikke efterladt. De får nemlig noget, der kaldes en senior-pension. Skatterne bliver heller ikke sat op, men bliver hvor de er.

Jeg stemmer ikke rød, fordi de vil bevare alt vores velfærd, hvilket kan vise sig umuligt. De vil løse pengeproblemerne med at sætte skatterne op for dem, der tjener mest samt for dem, der er millionære. Det er jo virkelig dumt, da det ikke giver incitament for at tage en høj uddannelse. Hvorfor blive læge, hvis man tjener lige så meget som en lastbilchauffør i sidste ende? Hjernekraften er Danmarks vigtigste resource, og det er også derfor, at vi skal give folk lyst til at forske og tage høje uddannelser. De vil desuden bevare SU'en for hjemmeboende hvilke er unødvendige udgifter samt bevare efterlønnen.

De røde vil desuden have at alle skal arbejde længere (12 minutter længere om dagen). Jeg synes ideen er rigtig god, og jeg var også tilhænger af den indtil at jeg fand ud af, at de egentlig ikke ved, hvordan de vil føre den ud i livet. Det er meget svært, at aftale med hele Danmark, at alle skal arbejde længere. Det er ikke noget 'man bare lige gør', og jeg tror desværre ikke, at det bliver en realitet hvis de kommer til magten.

Hvad er jeres tanker?

#151 - Skrevet 16-09-2011 14:11

Jeg er også overbevist om, at der bliver udskrevet valg indenfor 4 år.

Nu går jeg selv på RUC og jeg har oplevet hvor ufatteligt mange der har stemt på Enhedslisten. Det har fuldstændig taget overhånd og jeg kan på ingen måde forstå det. Jeg håber virkelig, virkelig ikke at de får for meget at sige.

#152 - Skrevet 16-09-2011 14:33 - Redigeret 16-09-2011 14:42

DF trods deres mandatnedgang, kan i rolle som oppositionsparti få mere at sige end nogensinde. Kan de røde ikke internt blive enige om noget som helst og på den måde ikke skabe flertal ved deres politiske forslag kan S-SF være nødsaget til at appelere til DF's mandater.

På den måde kan Dansk Folkeparti stadig være med vi de helt store forhandlingsborde, og få gennemtrumfet flere udenrigspolitiske tiltag, som de jo er så glade for. De skal ikke forvente håndsrækning fra øvrige blå partier, hvis det inkludere at man piller på skatter/afgifter.

I og med mandat tallet er så tæt fordelt på rød og blå blok, forestiller jeg mig den røde regering er meget skrøbelig, og skal ikke træde meget forkert for at flertallet falder fra hinanden. Så tror at der bliver udskrevet nyt valg inden 4 års perioden er overstået, med mindre de får vind i sejlene.

#153 - Skrevet 16-09-2011 14:44

S, SF, DF og Ø har i hvert den ting til fælles, at de kan blive enige om at få brugt nogle penge sammen.

At DF og Ø så skal stemme sammen, bliver nok lidt af en udfordring.

Jeg er dog slet ikke i tvivl om, at DF nok skal vokse igen. SF, Ø og B skal nok få pillet lidt udlændingeloven, og når befolkningen først får det at mærke, så stiger tilslutningen til DF.

#154 - Skrevet 16-09-2011 14:48

Alternativt skal det ske for rød blok, at EL eller de radikale må gå på kompromis med deres politiske overbevisninger for at fremskaffe et flertal.

Problemet er dog at man hurtigt kan komme til at 'rende' fra sine valgløfter.

#155 - Skrevet 16-09-2011 14:58

Ah, det blev et meget interessant valg. Det bliver ret spændende at følge med i dansk politik (endelig!), nu hvor man har en rød regering med et så løst grundlag som de nu engang har. Er spændt på at se de forskellige partiers udspil, og det bliver også spændende at følge den nye opposition.

Personligt tror jeg også, at der er valg igen før om 4 år, men det er umuligt at sige lige nu. Det kommer vel i sidste ende an på den økonomiske udvikling.

PS. Get raped, konservative.

#156 - Skrevet 16-09-2011 15:07

Konservative må siges at have fået et katastrofalt valg, men ikke underligt med deres forhenværende formands tilgang til tingene. Det seneste år har de bestemt ikke vist, at man bør stemme på dem.

Jeg tror de ved de mindste fejl, vil blive mødt med store ord og idealer fra oppositionen. Det er jo det politik handler. Mudderkastning og ingen respekt for at mennesker kan tage fejl

#157 - Skrevet 16-09-2011 23:45 - Redigeret 16-09-2011 23:46

Nu har statsministeren jo taget sin afsked, og Helle bliver nu den kongelige undersøger, som skal undersøge om der er mulighed for en nye regering. Jeg tror, at det vil blive en S, SF og Radikal regering. De Radikale Venstre, vil nemlig også gerne have ministerposter. Enhedslisten havner under alle omstændigheder ud som et støtteparti, og får forhåbentlig ikke ret meget at sige. Løven Johanne skal bare ind i buret igen, - vi skulle aldrig have lukket hende ud.

Men selv hvis de Radikale røg i regeringen, ville det stadig blive svært for rød, ved mindre at de Radikale ikke holder deres løfter (hvilket de bliver nødt til ellers taber de troværdighed). Blå blok står stadig stærkt, og jeg tror, at det bliver rigtig surt at være regering i den kommende tid. Vi hører sikker ikke noget til disse 12 minutter de næste 2 år, og så har oppositionen virkelig noget at kaste sig over, samt alle de andre ting de røde har lovet. Meget af det, de har sagt, er meget svære ting at få til at fungere (afgifter på usunde varer osv.).

Men lad os nu se. Alt kan ske. Det kan også være, at rød overrasker (jeg tvivler).

#158 - Skrevet 17-09-2011 00:15

Jeg synes det værste er, at Johanne Schmidt-Nielsen var den person der scorede næst-flest stemmer efter Løkke. Det er da helt utroligt og jeg er helt uforstående overfor det. Desuden fik hun 27,7% af stemmerne på Nørrebro. Shit.

#159 - Skrevet 17-09-2011 00:19

Pia K. var nummer to, så vidt jeg ved.

#160 - Skrevet 17-09-2011 01:11 - Redigeret 17-09-2011 01:31

Ja, hvad skal vi bruge en rød regering til? Vi må hellere passe på! In other news fandt jeg dette uhyre interessant:

http://www.ae.dk/analyse/rutsjetur-danmark-er-ikke-laengere-europas-mest-lige-land

Generelt er ae.dk en god kilde til mange dokumentationer af vores samfunds ulighed, der er ret væsentlig. Forstår ikke, at rød blok ikke har kørt mere på dette under valgkampen, fremfor at ordkløves med de liberale om de økonomiske aspekter.

#161 - Skrevet 17-09-2011 02:22

1. Du er godt klar over, at AE ikke gør brug uafhængige økonomer, men er tydeligt ideologisk motiverede?

2. Den ulighed, der tales om, er en relativ ulighed. Det vil sige, at den måler på forskellen med "rig" og "fattig" og ikke om de "fattige" faktisk er dårligt stillede. Hvis nu hele landet er i vækst, og både "rige" og "fattige" bliver mere velhavende, så vil koefficienten vise "forøget ulighed", hvis de rige, har fået lidt mere end de fattige - selvom de fattige måske er bedre stillet.

Jeg har ikke kigget de konkrete tal igennem for Danmark, men det er ofte den mekanisme der sker, og derfor kan jeg ikke tage den koefficient alt for alvorligt. Alt andet lige må det vigtigste være at alle bliver mere velstående, end at allie bliver mere lige. For problemet med ligheden er ofte, at det kræver en omfordeling og den omfordeling medfører så et samlet fald i indtægt for både "rige" og "fattige.

#162 - Skrevet 17-09-2011 11:30 - Redigeret 17-09-2011 11:37

Ok, det er selvfølgelig meget muligt. Jeg skal ikke kunne sige, hvad AE er sammensat af, og ja, jeg giver dig ret, de er helt klart ideologisk orienterede - det tror jeg de fleste kan regne ud. Men den artikel jeg linkede til, var nu engang baseret på tal fra Eurostat. Om disse så også er ideologisk påvirkede skal jeg ikke kunne sige.

Udover det ved jeg godt, at fattige ikke nødvendigvis er fattige, men at de kun er "relativt fattige", som du selv siger. Omvendt har nylige velfærdsundersøgelser indenfor landets kommuner vist, at der er en meget klar tendens til, at de områder man som regel betegner som Udkantsdanmark, er ved at "knække af" så at sige.

Igen, jeg ved ikke hvem, der har foretaget disse undersøgelser, og de har jo helt sikkert haft en interesse bag det - det er trods alt Arbejderbevægelsens Erhversråd. Der er dog vist en stor forskel på indkomst, uddannelse og sundhed Danmarks kommuner i mellem. Demografisk er der også en ulighed, dvs. borgere i kommunerne, der er over 65 år. Men du kan jo selv prøve at kigge på tallene. Jeg synes bare det er væsentligt at diskutere, og jeg har ikke hørt særligt meget om det fra politikernes side.

http://www.ae.dk/publikation/opdelte-danmark

http://www.ae.dk/files/AE_kommunalt-velf%C3%A6rdsindeks-viser-billedet-af-et-opdelt-Danmark.pdf

At du så vurderer, at man ikke kan bruge det til noget, fordi deres økonomer er socialistisk orienterede er så selvfølgelig fair nok.

#163 - Skrevet 17-09-2011 13:22 - Redigeret 17-09-2011 13:22

Det var ikke det jeg skrev. Jeg skrev, at hvis "uligheden" skyldes at alle er blevet rigere, men de rige er blevet lidt rigere, så tager jeg det ikke alvorligt. Fordi så er de fattiges levestandard alt andet lige steget, hvilket altid må være målet.

Det kræver ofte, at de rige bliver lidt rigere, hvis de fattige skal med. Fordi at skattelettelser som regel skaber følgende reaktion:
- skattelettelser > flere arbejdspladser > arbejdspladser til dem uden arbejde / flere arbejdspladser til højtuddannede > flere penge i kassen til velfærd og hjælp
- skattelettelser > får folk til at arbejde mere > flere penge i kassen til velfærd og hjælp

Det er jo et FAKTUM, at det offentlige forbrug er steget sindssygt meget de seneste år. Hvis de rigtige fattige vitterligt har fået det dårligere, er det måske min gamle tese om, at hele vores velfærdsstat i dag ikke fokuserer på de fattige, men har som mål at "omfordele" mest muligt til middelklassen.

#164 - Skrevet 17-09-2011 13:24 - Redigeret 17-09-2011 13:30

Ok. I så fald handler det vel blot om at omstrukturere vores velfærdsmodel. Hvis den virker som den skal, er det dem med lavest indkomst der skal have fordele, og ikke middelklassen. Jeg har ikke læst kilderne grundigt nok igennem til at kunne konkludere, hvor meget rigere de fattige er blevet - det er blot mit indtryk, at der er nogle kommuner der er for langt bagud. Danmark har stadigvæk meget velstand, så disse problemstillinger er måske ikke alt for aktuelle endnu. Men jeg synes dog stadigvæk de er interessante fordi velfærdsindekset for kommuner som Lolland og Allerød er SÅ forskellige.

Dog er der et problem i, at de rigeste i vores samfund ikke er særligt glade for at give deres støtte til det offentlige. Har glemt hvor jeg læste dette dog, har nok haft det i skolen på et tidspunkt. Jeg er helt med på, at skattelettelser giver mere incitament til at tjene flere penge, men hvor meget mere arbejder folk i så fald? Havde til min årsprøve i samfundsfag nogle undersøgelser, der viste, at lønnen ikke er den primære drivkraft til at folk arbejder. Og hvor meget kan det offentlige tjene på, at folk arbejder mere fordi skatten bliver lettet? Ville det ikke give mere med øget skat?

Begynder folk virkelig at arbejde så meget mere da? Det tror jeg ikke umiddelbart personligt.

#165 - Skrevet 17-09-2011 19:03

Angående AE som I har skrevet lidt om, så kan man bare se på hvem der sidder i rådet og hurtigt se at de ikke er specielt neutrale eller uafhængige.

AE rådet

Altså blandt andet Helle Thorning-Schmidt og Harald Børsting.

Uligheden er rigtig nok steget en smule de sidste 10 år, med 2 procentpoint. Alarmerende er det næppe, og Danmark er stadig et af verdens mest lige lande. Det skyldes jo blandt andet fordi at overførselsindkomsterne som kontanthjælp og folkepension automatisk reguleres med den generelle lønudvikling. Så de får altså også inddirekte del i den lønstigning resten af samfundet oplever. Muligvis med lidt lavere vækstrater, men jeg tror nu nok vi kan understrege at reelt set er folk ikke blevet fattigere.

Man kunne starte med at overveje hvorfor de rigeste måske ikke er så glade for at betale skat til det offentlige. Det kunne måske have noget at gøre med at vi betaler verdens højeste skat, og den offentlige service er mildest kun gennemsnitlig. Når vi har en situation hvor over halvdelen af befolkningen er afhængig af indkomst fra staten, så er det vel ikke for meget forlangt at det mindretal der rent faktisk skal arbejde for både at forsørge sig selv, plus to andre, bliver ordentligt behandlet.

Når det kommer til skattelettelser, så handler det ikke nødvendigvis så meget om at få de eksisterende til at arbejde mere. Det handler derimod om at kunne bevare arbejdspladser i landet først og fremmest. Tusindvis af arbejdspladser forsvinder ud af landet fordi det er for dyrt herhjemme. Og det skyldes jo blandt andet skattetrykket der gør, at det er meget dyrt for virksomheden at betale løn til en medarbejder når det bliver over et vist niveau. Ligeledes, hvis man vil belønne den dygtige medarbejder så han bare får 1000kr mere udbetalt o måneden, så koster det tæt på 3000kr for arbejdsgiveren.
Men det handler selvfølgelig også om at tiltrække udenlandsks arbejdskraft hvor høje marginalskatter ikke trækker hos de fleste.

Og al tal og statistik til side, hvad med det helt moralske og rimelige i det? Er det ikke rimeligt at folk trods alt kan beholde en rimelig del af deres egen arbejdsfortjeneste selv? En flad skat vil jo stadig betyde at tjener du dobbelt så meget, så betaler du også automatisk dobbelt så meget i skat, og dermed er det stadig de bredeste skuldre der bærer mest osv.

For det tredje, topskatten i Danmark er ikke nogen særlig stor indtægtskilde for staten. Nogengange bliver det omtalt som at hvis man fjerner den, så vil hele velfærdssamfundet bryde sammen. Topskatten fylder noget i retning af 1% af de offentlige indtægter. Det er selvfølgelig også nogle milliarder, men vi ender altså ikke som USA pga. det.