N-cast #217: En eksplosio...

LEGO afslører tre nye LE...

N-cast #216: Microsoft br...

N-club Streams: Uge 18

LEGO annoncerer nye LEGO ...

Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Spil på vej til Switch

Amiibo!

Switch 2 - rygter og disk...

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Valg 2011

powerfull499
powerfull499

182
Offline
Level: 18 (Twhomp)

0
1ups givet

Skrevet 26-08-2011 19:06 - Redigeret 26-08-2011 19:09

Så skete det. Lars Lykke trykkede på valgknappen klokken 11.00 i dag. Der er valg i Danmark, og det sker d. 15 september 2011.

Nu vil jeg så spørge jer på N-club: Hvem (eller hvilket parti) stemmer I på, og hvorfor? (Hvis I er under 18 ligesom mig, kan I stadig deltage i diskussionen).

Hvis jeg kunne stemme, ville jeg helt klart stemme Venstre. Jeg synes, at den politik, de fører er realistisk. Det jeg kan lide er, at de vil fjerne SU'en for hjemmeboende, hvilket jeg synes er en god ting på mange måder. Jeg skal snart til at have SU, og jeg må indrømme, at jeg ikke ville bruge pengene på skolerelaterede ting, nej tværtimod! Jeg ville nærmere bruge det på nye spil, tøj osv.

Jeg vil dog understrege, at jeg synes, at SU'en skal beholdes for dem, der ikke bor hjemme, eller for dem, der er afhængige af at betale transport til ens uddannelsessted. Desuden synes jeg, at efterløn-justeringen er en god idé. Vi bliver nødt til at være længere tid på arbejdsmarkedet for at vores samfund kan køre rundt, da ældrebyrden bliver større og større. Dette synes jeg, er en god løsning. Desuden bliver dem, der er helt slidt op ikke efterladt. De får nemlig noget, der kaldes en senior-pension. Skatterne bliver heller ikke sat op, men bliver hvor de er.

Jeg stemmer ikke rød, fordi de vil bevare alt vores velfærd, hvilket kan vise sig umuligt. De vil løse pengeproblemerne med at sætte skatterne op for dem, der tjener mest samt for dem, der er millionære. Det er jo virkelig dumt, da det ikke giver incitament for at tage en høj uddannelse. Hvorfor blive læge, hvis man tjener lige så meget som en lastbilchauffør i sidste ende? Hjernekraften er Danmarks vigtigste resource, og det er også derfor, at vi skal give folk lyst til at forske og tage høje uddannelser. De vil desuden bevare SU'en for hjemmeboende hvilke er unødvendige udgifter samt bevare efterlønnen.

De røde vil desuden have at alle skal arbejde længere (12 minutter længere om dagen). Jeg synes ideen er rigtig god, og jeg var også tilhænger af den indtil at jeg fand ud af, at de egentlig ikke ved, hvordan de vil føre den ud i livet. Det er meget svært, at aftale med hele Danmark, at alle skal arbejde længere. Det er ikke noget 'man bare lige gør', og jeg tror desværre ikke, at det bliver en realitet hvis de kommer til magten.

Hvad er jeres tanker?

Mic
Mic

292
Offline
Level: 16 (Space Pirate)

0
1ups givet

#136 - Skrevet 15-09-2011 14:51

Så er der stemt herfra - og ikke på rød blok Smiley


Oni Nick
Oni Nick

25
Offline
Level: 26 (Octopi)

0
1ups givet

#137 - Skrevet 15-09-2011 16:00

Jeg glæder mig til at se, hvor meget Danmark går i stykker, så håber rød blok vinder.


powerfull499
powerfull499

182
Offline
Level: 18 (Twhomp)

0
1ups givet

#138 - Skrevet 15-09-2011 22:06

Tror desværre, at rød blok vinder valget. De har været foran næsten hele tiden i optællingen. Trist, men det kan jo være, at der kommer noget godt ud af det.


kasper88
kasper88

22
Offline
Level: 28 (Skeeter)

0
1ups givet

#139 - Skrevet 15-09-2011 22:19

Ingen overraskelse.


Dingler_
Dingler_

21
Offline
Level: 3 (Koopa-Troopa)

0
1ups givet

#140 - Skrevet 15-09-2011 23:19

I love you guys.


kasper88
kasper88

22
Offline
Level: 28 (Skeeter)

0
1ups givet

#141 - Skrevet 15-09-2011 23:19

This is Syria.


Sillyyy
Sillyyy

3010
Online
Level: 17 (Deku Baba)

0
1ups givet

#142 - Skrevet 15-09-2011 23:37

Jeg tror ikke på Villy som ny Udenrigsminister, men ellers er jeg glad for valgets resultatet. Jeg holdt mest med Enhedslisten, som fik et godt resultat, og jeg er glad for Helle som ny Statsminister. :]


Togbis
Togbis

0
Offline
Level: 16 (Space Pirate)

0
1ups givet

#143 - Skrevet 16-09-2011 00:15 - Redigeret 16-09-2011 00:17

(Edit: Villy har ellers rejst enormt meget i sin politiske ungdom og SF's udenlandspolitik er da meget fredelig, så mon ikke han kan klare posten?)

Jeg endte med at stemme på en radikal, siden Ø og I ikke var vildt godt repræsenteret i Vestjylland og så kan man vel ligeså godt forsøge at skubbe den nye regering i den rigtige retning, når skiftet alligevel er uundgåeligt.

Jeg ved ikke lige om Helle's politik er særlig holdbar i længden.
Men det er fedt at de tre partier jeg overvejede (Enhedslisten, De Radikale og Liberal Alliance) er gået fremad, mens Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative og Socialdemokraterne er gået tilbage.
Det betyder forhåbentligt færre forbud, mindre bureaukrati og mere internationalisme. Det er vel en slags forbedring.


powerfull499
powerfull499

182
Offline
Level: 18 (Twhomp)

0
1ups givet

#144 - Skrevet 16-09-2011 00:32 - Redigeret 16-09-2011 00:33

Check lige dine facts Togbis.

SF og S er gået tilbage. SF med hele 7 mandater og S med 1 mandat. Det er det værste valg for socialdemokraterne i 108 år.

Desuden er Venstre landets største parti og har gået 1 mandat frem. Derfor er Venstre ikke gået tilbage, som du skriver.

Forstår personligt ikke, hvorfor enhedslisten er gået frem. Vi flyver ned i afgrunden, hvis de har for meget indflydedelse, hvilket er virkelig trist.

Men ellers er jeg nu ikke så bekymret. Vi har fået den første kvindelige statsminister og Radikale Venstre skal nok sørge for, at det ikke går helt galt med økonomien (håber jeg da).


Mic
Mic

292
Offline
Level: 16 (Space Pirate)

0
1ups givet

#145 - Skrevet 16-09-2011 00:37

Jeg er fuldstændig enig med ovenstående indlæg. Jeg er komplet uforstående overfor Enhedslistens fremgang og frygter for landet, hvis de får for meget at sige. Var der nogen der så Johanne Schmidt-Nielsens tale om De Radikale? Holy shit.

Radikale er det eneste positive i den kommende regering.


Togbis
Togbis

0
Offline
Level: 16 (Space Pirate)

0
1ups givet

#146 - Skrevet 16-09-2011 00:48 - Redigeret 16-09-2011 02:23

powerfull499 skrev:
Check lige dine facts Togbis.

SF og S er gået tilbage. SF med hele 7 mandater og S med 1 mandat. Det er det værste valg for socialdemokraterne i 108 år.

Desuden er Venstre landets største parti og har gået 1 mandat frem. Derfor er Venstre ikke gået tilbage, som du skriver.



Jeg skrev da ikke at SF eller S var gået fremad? Check selv dine facts Smiley
Men yeah, det ser ud til at venstre gik en smule frem alligevel, jeg har ikke tjekket den endelige måling, blot spekulation fra tidligere.
De er dog frataget deres ministerposter og regeringsmagt, så spørgsmålet er hvor meget 'fremgang' Venstre reelt havde?

Min pointe var blot, at Ø, I og B er de mest venstreorienterede(Edit:liberale) på socialpolitikken. Så derfor ser jeg det som en positiv udvikling.

Edit:
Det bliver spændende at se hvordan den nye regering bliver sat sammen.
Det ser ud til at Ø og B trækker S-SF i hver sin retning.
Gad vide om de kan blive enige?


Anch1989
Anch1989

0
Offline
Level: 8 (Pirahna Plant)

0
1ups givet

#147 - Skrevet 16-09-2011 10:52 - Redigeret 16-09-2011 11:23

Undskyld Togbis forstår ikke helt du kunne tænke på at stemme på følgende 3 partier LA, EL eller Radikale. Jeg siger det mest fordi, man på ingen kan sammenligne disse partier. Det er partier fra den ekstreme højre, venstre fløj og radikale er nok blevet til et midter parti, der hælder lidt i begge retninger. Håber du forstår hvad jeg mener. Jeg ville kunne forstå hvis du hældte til radikale, men i sidste øjeblik besluttede venstre eller socialdemokraterne, fordi forskellen politisk er minimal. Det andet med LA, EL og de semi røde er virkelig langt fra hinanden. No offence Smiley

At stemme på enhedslisten er næsten en stemme på kommunisme. De har en sygelig venstreorientere tankegang om at lade Mærsk med andre større virksomheder blive statsovertaget. Undskyld jeg kan bare ikke sympatisere med Enhedslisten. Det er kun hende Johanne der har været på charmeoffensiv.

Hvis i ikke ved det så var jeg skuffet over valgresultatet Smiley Nu kan det kun sejle, selvom det lå lidt i kortene at rød blok ville vinde. Samtlige meningsmålinger de sidste 2 år har hentydet til det.

Selvom S-SF er kommet til magten og for HT som statsminister, har de stadig 2 støtte partier som er vidt forskellige og begge ønsker mest mulig indflydelse. S-SF er afhængig af at både EL og de radikale støtter op om deres politik, og gør de ikke det har blå blok stadig mandater nok til at stemme imod. Det bliver spændende at følge udviklingen. S-SF må nok droppe at redde efterlønnen, og arbejde på hvor meget af dagpengereformen de kan få ændret. EL og de radikale vil nyde, at S-SF er afhængige af dem til selv at få nogle politiske budskaber på bordet. Noget for noget princippet er gældende.


Zøvnig
Zøvnig

10
Offline
Level: 20 (Moblin)

0
1ups givet

#148 - Skrevet 16-09-2011 13:43

Der er ingen tvivl om, at Helle får det rigtig, rigtig svært, men kan jeg håber da klart, at hun lytter mere til Radikale Venstre end til Enhedslisten. Jeg stemte selv Liberal Alliance og har det fint med det. LA er blevet større og der kan så bygges endnu mere på over de næste 4 år. Jeg tror det er fint, at få tid til at gennemarbejde politikken lidt mere og få lagt en lidt bedre kommunikationsmæssig linje. Så jeg er fortrøstningsfuld og overvejer rent faktisk at melde mig ind og blive aktiv.

Med hensyn til Enhedslisten succes, så er det uden tvivl Johannes skyld, at de er gået så meget frem. Hun taler rigtig godt for sig og taler et sprog, som specielt studerende genkender. Hun angriber ofte de andre partier, uden dog, at gå i dybden med sin egen politik. Jeg tror faktisk en del af dem der stemmer på dem er førstegangs vælgere, som er lette at påvirke. Jeg er spændt på hvad der sker, når de pludselig skal med i forhandlinger og tage stilling til reel politik og ikke bare skal stå på siden og brokke sig.

De er på mange måder lige så fanatiske og "langt ude" i mine øjne, som Dansk folkeparti da de var værst. Faktisk værre. De bygger ikke deres politik på had og snæversynethed, men på manglende viden og en ideologi, der har smadret andre lande indefra tidligere. Det ville virkelig være katastrofe hvis de kom til magten og det ville skræmme mig på samme niveau, som det ville skræmme mig at se Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse kommer til magten. Deres politik føre til undertrykkelse og "staten ved bedst" mentalitet og det bekymre mig sgu en del, at vi i et rimelig veluddannet og frihedselskende land, kan vælge dem ind.

På den anden side fortælle det nok en del om den blok politik der har været kørt de seneste mange år, at man hellere vil se dem skabe grundlag for en regering, end man vil lade den nuværende regering sidde.

Jeg vælger at se det positive i, at rød blok nu reagere, da jeg selv som Liberal vælger tror, at det kan være sundt, at få rystet posen lidt. Men højest i fire år tak Smiley


kasper88
kasper88

22
Offline
Level: 28 (Skeeter)

0
1ups givet

#149 - Skrevet 16-09-2011 13:44

Lille hurtig analyse.

Forventet sejr til rød blok - det blev dog overraskende tæt. Rød blok har været et godt stykke foran i meningsmålerne i ret lang tid, så at se, at S gå tilbage og V frem, var noget af en bedrift af Lars Løkke. Rød blok fik magten, men Helle tabte til Lars i den direkte statsministerduel. Det var De Radikale og Enhedslisten der vandt det her valg, ikke Helle og Villy, der jo er blokkens ledere.

Sat på spidsen kan man sige, at det var de Konservatives enorme nedtur (læs: uduelighed) det seneste års tid, der gav magten til de røde. Alt for mange af de Konservatives vælgere gik over til de Radikale - altså vælgere over midten, som altid er det afgørende.

Det, jeg hæfter mig mest i, er, at vi ser ud til at blive ledet af en historisk svag statsminister. I det hele taget virker vi til at få et hav af inkompetente ministre i form af Thorning, Wammen, Hækkerup, Krag, Søvndal og hvad de nu hedder. Der er godt nok langt fra fagligt stærke Nyrup, Løkketoft og Jelved til den flok.

Og så er der flertallet. Det røde flertal er ikke just fasttømret, så jeg tvivler på, at de holder fire år.

Et gæt på fremtiden:
- Der kommer valg inden fire år, fordi det røde flertal ikke er stærkt nok
- Løkke springer endelig ud af Foghs skygge og får en stigende folkelig opbakning
- De Konservative tager vælgere tilbage fra Liberal Alliance, da de nu igen kan sige frit, hvad de mener
- DF går frem igen - de er det perfekte parti i opposition
- Splittelse i SF vedrørende om man skal "gå til venstre" eller fastholde Villy-linjen.
- Enhedslisten fortsætter med at trolle.


Zøvnig
Zøvnig

10
Offline
Level: 20 (Moblin)

0
1ups givet

#150 - Skrevet 16-09-2011 13:59 - Redigeret 16-09-2011 14:00

Alexander Brock Petersen skrev:

Et gæt på fremtiden:
- Der kommer valg inden fire år, fordi det røde flertal ikke er stærkt nok


Jeg tror du kan få ret her. De kan selvfølgelig overraske positivt, men meget kan gå galt, så jeg tror

- Løkke springer endelig ud af Foghs skygge og får en stigende folkelig opbakning


Han er godt nok vokset med opgaven i specielt den sidste uge. Hold da op. Han udviste pludselig både personlighed og engagement. Hvis bare det var kommet tidligere.

- De Konservative tager vælgere tilbage fra Liberal Alliance, da de nu igen kan sige frit, hvad de mener


Jeg tror du kan få ret her, men jeg håber det ikke. Jeg håber Liberal Alliance formår, at få vind i sejlene og vokse sig noget større, men du kan sagtens ende med, at få ret her.

- DF går frem igen - de er det perfekte parti i opposition


Enten det, eller også går de stille og roligt nedad igen. Deres rolle er på mange måder udspillet og deres mærkesager fyldte ikke meget ved dette valg. De skal kunne forny sig selv tror jeg, hvis de skal frem igen.

- Splittelse i SF vedrørende om man skal "gå til venstre" eller fastholde Villy-linjen.


Helt enig.

- Enhedslisten fortsætter med at trolle.


Det er lige så sikkert som, at vi nok aldrig bliver helt enige omkring Nintendo Smiley (kan de overhovedet andet?)

Det kan være vi fremover bare skal snakke politik og undgår besværlige emner som Nintendo Alexander Smiley Så tror jeg vi vil blive meget mere enige om de fleste ting fremover