[Brætspil]

Skrevet 05-05-2012 16:13 - Redigeret 05-05-2012 17:29

Velkommen til brætspillenes spændende verden!

Se det for dig! Du keder dig. Du har lyst til at lave noget socialt med vennerne, men du har set alle film i verden, og du er kørt træt i Mario Party 17 og Rock Band 6. Hvad skal du så finde på?
Så foreslår én af dine venner at I køber nogle snacks og spiller brætspil! Det lyder som en fremrangende idé. Tænk sig...En hel aften kun i selvskab med dine venner, uden noget elektronik til at stjæle opmærksomheden. Kun jer og den fortryllende verden af pap og træbrikker. I vil grine og græde, opleve sejr og nederlag, og vigtigst af alt: I vil have det skide hyggeligt.

MEN! Så kommer Matador på bordet....



Og indenfor en time er der en nar der har købt alle de lilla felter og bygget hoteller overalt. Imens kan I andre se hjælpeløst til mens han kommer længere og længere foran. I ved egentlig ikke hvorfor han klarer det bedre end jer andre, og hvad I skulle have gjort anderledes, men der er ikke noget at gøre nu. Alligevel fortsætter spillet de næste 4 timer, indtil alle undtagen ham, er løbet tør for penge og har pantsat alt.
I føler jer allesammen udkørte, og jeres hjerner er som smør. Det var meningen at I også skulle spille noget mere, men der er ingen der orker mere. Der var ingen af jer der rent faktisk synes at det var sjovt at spille, og I bliver enige om ikke at spille brætspil lige forleøbig.

Lyder det bekendt?

Det er fordi de fleste brætspil som alle folk ejer, er dårlige brætspil!

Ludo? Ja det er pænt dårligt.
Risk? Virkelig dårligt.
Sænke Slagskibe? Også dårligt.
Clue? Også dårligt.
Trivial Pursuit? Medmindre man elsker paratviden, så er det også dårligt.
Monopoly? Måske det dårligste af dem alle!

Problemet ved de fleste af dem, er at de ikke udfordrer spillerne på nogen måde. Spil som Risk og Matador, prøver ganske vist at narre spilleren til at tro at de indeholder er elementer af strategi, og at de er avancerede bare fordi de tager 4-5 timer at afslutte. Men der findes spil tager 20 min. at spille, som er uendeligt mere strategiske end Risk. Og som regel er der ingen der kan fortælle hvad de gjorde for at vinde, når man endelig pakker sammen efter en gang Risk eller Matador. Selv den mest strategiske spiller kan tabe til en nybegynder der ikke aner hvad han laver, hvis terningerne bare falder uheldigt. Og hvad er så pointen?

Men hvilke brætspil er så gode?

Gode brætspil giver spilleren magt over spillets forløb. Gode brætspil gør det helt tydeligt for spilleren hvornår han har lavet en fatal fejl, eller hvordan han kan redde en ellers håbløs situation. Gode brætspil giver dig ikke kun én optimal løsning, men så mange at du skal tage mange faktorer under overvejelse inden du laver dit træk. Gode brætspil er spændende fra start til slut. Og gode brætspil har man lyst til at spille igen med det samme!

Agricola



Mit første designer brætspil, men jeg vil nok ikke anbefale det til nybegynderen, de det kan være meget overvældende at lære.
Man driver hver sin middelalder-gård, og kæmper konstant for at skaffe mad nok til at holde sin familie i live, samtidig med at man prøver på at udvide sin gård så meget som muligt. Jo mere alsidig gården er, jo flere points får man til slut. Det er et klassisk worker placement spil, hvor man på skift vælger en ting man vil foretage sig i hver runde, og der findes ikke noget værre end når spilleren før dig, lige beslutter sig for at vælge den ting som DU havde brug for. Så kommer hjernen pludselig på overarbejde for at finde ud af hvordan du SÅ skaffer det sidste korn du manglede for at holde familien i live.....

Carcassonne



Et super spil til nybegynderen! Her er tale om et lille genialt spil, som tager få minutter at lære, men har uanede mængder af strategi. Man lægger på tur en brik hver, som skal passe til de brikker som allerede ligger på bordet. Langsomt men sikkert bliver der opbygget et flot (men i mange tilfælde, fuldstændig latterligt) middelalderlandskab, med veje, klostre, marker og byer. Man scorer points ved at færdiggøre disse "elementer", og jo større jo bedre. Det er fantastiskt taktilt, og brikkerne er flotte og simple.

Dominion



Et såkaldt Deck Building Game. Eller rettere, det er faktisk skaberen af hele genren. Og med deckbuilding menes der ikke spil som Magic the Gathering, eller Yu-Gi-Oh. Nej hér er alt hvad man behøver inkluderet i æsken.
Spillet indeholder over 500 kort, og hver spiller starter med et deck på 10 kort. Det er så formålet at skaffe flere pengekort, så man kan købe endnu bedre kort, som man i sidste ende kan bruge til at købe Victory kort. Hver gang man løber tør for kort i sit deck, blander man bare sine gamle kort igen, og det går derfor ud på at have så optimalt et deck som muligt. Man bliver gang på gang overrasket over mængden af strategi, i det her ellers ret enkelte koncept.

Race for the Galaxy



Mit absolut yndlingsspil lige p.t.
Det er spillerens opgave at bygge en stolt rumnation, ved at udforske planeter og samle ressourser. Hele spillet er, ligesom Dominion, kun baseret på kort, men så stopper lighederne også dér. Mængden af interaktion mellem spillerne er minimal, men man er alligevel mere optaget af at regne ud hvordan de kort man har på hånden kan udnyttes optimalt. Skal man sælge det trumfkort, så man kan få råd til at bygge en mere langtidsholdbare produktionsplanet, eller skal man satse, og håbe på at de andre ikke kommer alt for meget foran ved at man sidder sin tur over?
Jeg kan ikke anbefale det her spil nok, men det er desværre et af de mest vanskelige spil at forklare til nye spillere.

Arkham Horror



Et sandt bæst af et brætspil. Og man skal være af en vis støbning for at give sig i kast med det.
Det er nok det tætteste man kommer på et RPG i brætspilsform, da hver spiller har en figur med forskellige stats, som f.eks. Stamina, Sneak, Willpower, Fight og Luck. Man bruger spillet på, i fællesskab, at rende rundt i byen Arkham for at bekæmpe de monstre der dukker op i gaderne, og samtidig forhindre at den såkaldte Elder One ikke vågner fra sin tusindsårsøvn. Og hvis han gør, så har man bare af at være forberedt, da alle odds er imod de stakkels spillere, og det ender som regel med at alle bliver udslettet.
Det sjoveste ved dette spil er at det er et Co-op spil hvor man arbejder sammen mod spillet. Og til tider kan man føle sig helt magtesløs overfor det man bliver udsat for. Desværre kan et spil vare op til 8 timer....

Merchants and Marauders



Mit seneste køb.
I M&M er du en sømand i det Caribiske hav, og det gælder om at være den første til at nå 10 points. Disse points kan samles på utallige måder, og det er det fede ved spillet. Der er intet der er forudbestemt, og du vælger selv om du vil være en lusket pirat eller en dygtig handelsmand. Eller hvad med begge dele? Et af mine bedste træk var at spille hele spillet som en ærlig handelsmand, for så at dolke min ven i rykken ved at borde hans skib, netop som det var blevet fyldt op med silke og krydderier. Jeg stjal rub og stub, incl. hans prægtige galej, og han var efterladt med en ussel jolle og uden kaptajn.
Og fik jeg nævnt at hver spiller har en rigtig skattekiste som de kan smide penge i, så de er gemt for de andre spillere?!?! Hvor sejt er det lige?


Det var et udvalg af de spil jeg ejer og kan anbefale til andre. Håber det kan hjælpe nogle af jer til at komme igang med noget ordentlig gaming hjemme i stuerne. Der er simpelthen ikke noget så hyggeligt og socialt som en ordentlig brætspilsaften. Der kan selv ikke Mario Kart eller Smash Bros. følge med.

Hvad er jeres erfaringer med brætspil? Begrænser det sig til Matador og Risk, eller er der nogle af jer som har gang i de solide designerbrætspil? Og i så fald, så lad os få nogle historier og anbefalinger på banen