Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Amiibo!

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Malstrom har altid ret

kasper88
kasper88

22
Offline
Level: 28 (Skeeter)

0
1ups givet

Skrevet 10-11-2011 23:26 - Redigeret 05-06-2012 23:24



kasper88
kasper88

22
Offline
Level: 28 (Skeeter)

0
1ups givet

#91 - Skrevet 20-11-2011 00:50 - Redigeret 20-11-2011 00:52

De fleste mennesker på gaming fora er jo glade for spilindustrien som den ser ud nu - det er dem, jeg vælger at kalde for "hardcore gamere" eller "moderne gamere". Da disse gamere er tilfredse, har de har ingen grund til at høre på os, der er kritiske. Og hvis det endelig går op for dem, at spilindustrien egentligt er ret lame, så forlader de den fremfor at blive og skrive om den på diverse fora. Det er kun tosser som Nick og jeg, der gør det. Smiley

Jeg har dog læst hans blog i et par år nu og han har nogle ret præcise analyser. Men det mest imponerende er at læse hans gamle artikler fra INDEN udgivelsen af Wii'en (mange af dem er forsvundet på grund af udløbet hosts, desværre), som er ekstremt indsigtsfulde og præcise (de er langt mere metodiske og videnskabelige, fremfor hans nuværende blogindlæg, der blot er "rants", fordi han er ved at være så træt af Nintendo - dog stadig indsigtfulde).

Når det er sagt, er det jo ikke en hemmelighed, at et spil som 2D Mario sælger godt. Nintendo er klar over dette, men gider ikke at lave dem på grund af personlige interesser. Mange i industrien er også klar det, men ønsker ikke at gøre opmærksom på det, da det er dårligt for dem, hvis Nintendo laver flere 2D Mario-spil og får succes på bekostning af dem.

Industrien ved også godt, at det værste for dem ville være, hvis Nintendo lavede en ægte efterfølger til DS og Wii med "old school værdier" og ikke 3DS og Wii U, som har et "hardcore" fokus. Netop derfor roser de 3DS og Wii U, fordi det er i deres interesser, at Nintendo laver sådan nogle konsoller, da Nintendo med al sandsynlighed ender som i GameCube-tiden på grund af det.


Togbis
Togbis

0
Offline
Level: 16 (Space Pirate)

0
1ups givet

#92 - Skrevet 20-11-2011 00:51 - Redigeret 20-11-2011 00:52

Andreas Tarding skrev:
En hurtigt søgen efter Malstrøm på GAF tegner efter min oplevelse et ret klart billede af, hvad folk synes om ham derinde.

Af hvad jeg umiddelbart kan læse mig til, er linking til hans blog endda bandlyst fuldstændig derinde - instant thread lock. Smiley



Jeg tror også de har bandlyst IGN Smiley

neoGAF er en lidt mærkelig indelukket klub, kun for de indviede.

Men brugerne derinde er enormt hurtige med nyhederne og det indhold man finder på forummet er altid bedre end det man kan læse på f.eks. IGN.


kasper88
kasper88

22
Offline
Level: 28 (Skeeter)

0
1ups givet

#93 - Skrevet 20-11-2011 00:53 - Redigeret 20-11-2011 00:56

neoGAF er rimelig LOL. De tager spil al for seriøst.

Link til alle hans gamle artikler - ET LÆS VÆRD!


Dead-Cheese
Dead-Cheese

2007
Offline
Level: 25 (Kokiri)

0
1ups givet

#94 - Skrevet 20-11-2011 01:19 - Redigeret 20-11-2011 02:54

Togbis skrev:
Nogle der har tænkt over, hvordan det egentlig kan være at man ikke ser Malstrom's teorier oftere på de internationale gaming foraer?

Det lyder som om at manden har nogle enormt gennemtænkte og efterprøvede teorier, samt at der er nogle, der læser dem.
Men jeg har aldrig set andre end Alexander forsøge at overtale et forum med det.
(Hvilket også betyder at det er svært at finde modargumenter fra andre folk...)

Er gamere, journalister og udviklere på f.eks. neoGAF fuldstændigt uvidende om teorierne, fornægter de dem bare fordi de ikke vil tro det eller er de fuldt ud overbevist om at Malstrom tager fejl?


Malmstrom har gode pointer af og til, men han har et stærkt tunnel syn på ting.

citat fra det sidste alexander postede fra malmstom (teget ud fra et email svar).
It is not mazes you dislike. It is the lack of choice. What makes games interesting is the player having a choice. This is why puzzles do not work in this day and age. There is no ‘choice’ involved. You either solve the puzzle or you do not. How boring. The reason why adventure games became popular on the PC is because it gave an illusion of choice (whereas most it was just dealing with the horrible user interface). And the reason why adventure games died is because everyone realized there was no real choice involved in the games. Player choice is what makes games interesting.


Han generaliserer meget stærkt...
Adventure genren er ikke død, sam and max, back to the future (1-6), the dream machine er bare nogle af alle de adventure spil man kan finde derude. Selv text bacerede adventure spil findes endnu. Fithing fantasy (et ps mini spil) kan vel beskrives som det, og et mini game i ps home kan man både finde del 1, 2, 3 af et text adventure. Genren er ikke død, men lider under at grafik er blevet en meget vigtig faktor, så de er "overflødige", men findes skam endnu (dette var kun til tekst adveture spil). Adventure er altså så bredt et udtryk at det ikke kan antages at være dødt overhovedet. Der findes tons vis af action adventure spil, som har været et megter vigtigt element de sidste 3 konsol generatioer. Desuden lever genren vidre igennem andre genrer som den er fusioneret med; action adventure, adventure point and click, grafik novelle adventure, platform adventure, osv..
Forbrugerne er vel ikke blevet trætte af at de ikke har noget valg, det har de ikke virkelig haft i tekst historier. Så det er ikke noget nyt. Det er en del af game designet i adventure geren. Adventure er blevet så svær at definere at mange ikke kan definere genren som en enestående genre.

Exploration, by definition, implies choices. Do you go into the cave or not? That is a choice. Do you go up the mountain or not? That is a choice. When we talk about ‘freedom’ and ‘non-linearity’ in gaming, we are referring to being able to make choices.


Det er rigtigt.... Og han giver eksempler, som noget af det eneste... Men det bliver væere:

Even a simple game like Super Mario Brother is filled with choices. Do you stomp on the goomba or avoid it? Do you go down the green pipe or pass it? Do you break the block or not? Do you get the power-up or not? World 1-1 avalanches the player with choices.


Yeah... Right. Det er rigtigt, men hvor er forskellen hvis der havde været hvis mario havde cutcenes eller hjælpe tekst, som direkte eller indirekte fortaæte hop på gumba? Hvor skiller det sig ud hende når en shooter giver dig muligheden for at skyde soldater? Nu har du muligheden for at være defenciv, gemme dig, søge hjælp, vælge våben, skyde, fjenden man vil skyde, hvor, og hvad man så gør. Hvorfor har jeg angiveligt ikke noget valg der?

The reason why player choices make games interesting is because it illustrates the player’s personality. This is why some games are fun to watch others play (and games that are fun to watch are also ones that correlate to selling well). Games are not about developers expressing their personality. Games are about the gamers expressing their personality.


Det første jeg markerede har han igen ikke noget bevis på, men fair nok, jeg kan sige at nogle spil tenderer til det, men jeg har dog lige så mange tilfælde hvor det ikke er gældende. Han skriver så også at det er sammenlignet, så hvis han kunne vise belæg for det ville jeg gerne se på det en gang til.
Så det andet markdere, spil kan ligesom optaget materialle defineres på mange måder, og udviklerne bestmmer det. En kommentar film skal vel ikke give samme underholdnings niveau som en komedie. Det samme gælder for spil.

Generelt må jeg sige at han er genelraliserende, og bruger ikke meget, hvis overhovedet belæg. Det er igen tunnelsynet, og hans forståelse af at vi er indforstået. Men der forekommer tit "fejl" hvor han skriver noget halvejs rigtigt, men så ødelæger det. Se mario eksemplet.


Dead-Cheese
Dead-Cheese

2007
Offline
Level: 25 (Kokiri)

0
1ups givet

#95 - Skrevet 20-11-2011 02:57

Dead Cheese skrev:
Jeg kender ikke meget til Malstrom.
Jeg har læst nogle af hans blog indlæg, eller i hvert fald delvist.
Jeg syntes som regel de er virkelig dårlige og har et stærkt tunnel blik, og nogen gange direkte forkert.
Hans teorier kender jeg ikke så meget til, men hans beskrivelser af spil (f.eks. zelda) er tit virkelig ringe.
Jeg lader tit være med at læse dem efter et par linjer. Faktisk har jeg ikke tænkt mig at læse noget som helst derfra igen Smiley



Oni Nick skrev:
Altid godt med noget konstruktiv kritik. Smiley


Det var egentlig ironisk stillet op (unskyld den sene respons).
Jeg stillede det op som jeg mener han stiller det op. Uden noget konkret materialle, men en bacis for hvad der skal skrives.
Se evt. min sidste post hvor jeg kommer ind på problemstillingen med hans udtalelser.


kasper88
kasper88

22
Offline
Level: 28 (Skeeter)

0
1ups givet

#96 - Skrevet 20-11-2011 23:12 - Redigeret 21-11-2011 17:47

Angående kreativitet:

Overordnet set er jeg enig i Malstroms kritik af "kreativitet". Men før jeg går videre, skal vi lige være enige om, hvad vi snakker om. Min kritik af kreativitet skal ikke forståes sådan, at jeg er imod at mennesker skal kunne skabe ting af værdi på egen hånd. Min kritik går nærmere på, hvad begrebet i dag dækker over. For kreativitet er meget blevet til, at man bare skal have lov til "at være kreativ" uden indblanding fra andre.

Jeg mener, at Malstrom har skrevet om, hvordan den moderne defintion af ordet 'kreativitet' opstod, men kan ikke huske det præcist, andet end han har skrevet, at det er et forholdsvis nyt begreb (eller i hvert fald betydningen). I forhold til den danske historie ved blot, at kreativitet er ét af de ord, der kom stor fokus på, da 68'er generationen fik held til at reformere uddannelsessystemet herhjemme. Hvor den 'gamle skole' havde fokus på formelle læringskrav, skete der et skift, så læringsprocessen i langt højere grad skulle bygge på individets 'kreativitet' og mulighed for selvrealisering - formentligt inspireret af Marx' ide om at alle mennesker har noget at byde på, hvis de får lov (eller hvordan det nu er han formulerer det). I den danske uddannelsessektor kan man konkret se det i form af gruppe- og projektarbejde, men også hvordan opgaver er formulerede. Mindre fokus på skriftligt arbejde, mere fokus på mundtligt. Det handler i højere grad om at kunne formulere nogle subjektive tanker end at lære et pensum, der bygger på tidligere kloge hoveders arbejde. Derudover har vi også set et fald i krav til at lære konkret håndværk som grammatik, læse noder, matematik etc. etc. - udfoldelsen er nu blevet vigtigere end håndværket / indholdet.

Hvis vi bevæger os videre over i kunstens verden er jeg også enig i, at begrebet "kreativitet" og "kunst" hurtigt kan blive termer, der bliver brug af personer, der laver noget, som en fåtal ser nogen værdi i. I modsætning til Kragh tror jeg på at kunst er markedsdrevet, forstået på den måde. At kunstnerens rolle er at holde et spejl op og vise naturen/det naturlige. Forstået på en anden måde: god kunst og gode produkter bliver populære, fordi de fortæller eller viser eller rammer noget, der afspejler virkeligheden/naturen/nogle menneskelige behov. Dette giver næsten sig selv, med mindre man tror, at majoriteten af mennesker er idioter, der blot køber ting, fordi de er dumme eller bliver hjernevasket.

Derudover er jeg meget enig i Malstroms underliggende kritik om, at mennesker i dag mangler evnen til at levere et håndværk. Håndværk er noget, der er formaliseret, dvs. det bygger på logik (og matematik) - dvs. regler og konkret viden. Problemet med den moderne kreativitetsforståelse er, at mange er imod disse konkrette regler og viden. De ser det som forhindringer mod den menneskelige kreativitet, som de mener er iboende i den enkelte, hvis bare den bliver stimuleret. Her er jeg så uenig. Det er vigtigt at kunne sit håndværk og det er der alt for lidt fokus på i dag.

Ellers tror jeg, at Togbis er kommet med mange gode pointer. Ellers er ret uenig i meget af din kritik, Kragh. Smiley


Kragh
Kragh

17
Offline
Level: 3 (Koopa-Troopa)

0
1ups givet

#97 - Skrevet 21-11-2011 00:46 - Redigeret 21-11-2011 01:12

EN af grundene til at jeg normalt ikke læser så meget af det han skriver, skyldes den totale mangel på kilder. Meget af det han skriver er derfor lidt svært at tage seriøst. Et eksempel:

"It is pointing out that ‘creativity’ is a modern fairy tale made up by no-life artists. When someone joins a religion, they do some research on the religion to find out its origins and history. But with creativity, no one does any research as to the origin of the word or where it came from. It is only a few decades old and the word used to be a joke. Art is holding the mirror up to Nature. Creativity is popular because it licenses selfishness."



Hvor skal man starte? Det kan undre, at han opstiller kreativitet mod håndværk i en dikotomi, hvad der givetvis ikke er korrekt. Hvis jeg skal tage noget fra mit eget fagområde, så er det nok snarere tale om to elementer (ud af mange) i en noget mere kompleks proces. Hvilken rolle spiller fx institutionalisering når man skriver, komponerer, spiller musik osv., eller hvad med kulturfelter og dertilhørende værdier?

Og at det skulle være 'no-life artists' der havde konstrueret det som begreb, kunne jeg også godt tænke mig at få dokumenteret, da det lyder mere politisk og idelogisk end reelt - men det skal nok tages som eksempel på hans skrivestil. Så kommer der en helt forkert analogi med religion, som selv en førsteårsstuderende kan se er helt hen i vejret. Bagefter forsøger han sig med en definition af kunst, hvad der altså også lader meget tilbage at ønske. Og at kreativitet skulle være populært fordi det legitimerer selviskhed burde han også dokumentere. At det er mere komplekst end som sådan er ellers normalt børnelærdom. Jeg vil sige at han er bedre til at spidsformulere sine holdninger end at redegøre for noget faktuelt.

Skal jeg tale lidt om et eksempel fra mit eget fagfelt, kunne det måske være romantikken. Det er en periode i europæisk kunst og musik, der knytter sig end ret interessant reception til. Mange af vores egen tids værdier som autenticitet, kreativitet, værk, kanon, originalitet, geni osv. har mange konnotationer derfra. Arbejder man fx med analyser af anmeldelser i dag, kan man se mange af de værdier og ideologier være tilstede deri. Ellers så bare tænk på 'kulturkanoner' og hvad de konnoterer. Når vi skal undersøge receptionen af fx Beethoven er næsten umuligt ikke at medtænke brugen af disse begreber. Så her er i hvert fald et eksempel på hvordan forskellige aktøre opererer med begrebet 'kreativitet' på forskelligvis. I den betydning går det i hvert fald tilbage til romantikken, og - hvis jeg husker rigtigt - tilbage til oplysningstiden. I musikhistorien kan man fx se på Mozart og Haydn. Den første er 'fri kunstner', mens den sidste var håndværker, da han var ansat ved hoffet. Først senere fik man mulighed for at leve uden mæcener.

Med det in mente mener jeg, at han lidt opsætter en masse stråmænd som han så skyder efter bagefter.

Om han har ret i sine gæt om Nintendos ansatte aner jeg ikke, og jeg kan heller ikke umiddelbart se hvordan han skulle vide det. Det ville være rart hvis han gad skrive sine kilder ned, til det der ikke er bare er trivia.

What Nintendo is not telling you is that the software developers become extremely emotional about their games. Why? Because it is an expression of their creativity, meaning it is an extension of them. If you reject the game, you are rejecting them. This is so ridiculous.



Som jeg læser det, opsætter han et forhold mellem udviklernes affekt for deres spil og kreativitet. Gad vide om det var så meget anderledes hvis de bare opfattede det som håndværk. De fleste af de håndværkere der er tilbage i musikfaget fx orgelbyggere, violinbyggere er ligeså knyttet til deres værk som musikere der kalder sig kunstnere er. Men at de ikke kan tåle kritik - hvis det er tilfældet - er selvfølgelig tåbeligt. Men mon ikke det er meget almenmenneskeligt, at vi føler en vis emotionel binding til meget af det vi producerer?


Togbis
Togbis

0
Offline
Level: 16 (Space Pirate)

0
1ups givet

#98 - Skrevet 21-11-2011 01:08

Kreativitet betyder at skabe noget eller at anvende viden i praksis på en måde, man hidtil ikke vidste var mulig. Det er der intet i vejen med.

Jeg tror han hentyder til ideen om talentet eller subjektivitet og ikke kreativitet.

Den brede befolkning har den idé at store skabere indenfor de kreative felter kun er gode fordi de er født med et talent.
Ikke fordi de har studeret de tekniske principper bag feltet nøje.
Det er et problem, fordi folk så tror at det ikke er noget, der skal læres. Men noget, som allerede findes inden i alle mennesker.

Mange af de elever, der er gode, stopper med at øve sig, fordi de jo har talent og vil være gode uanset hvad.
Mens dem, der ikke er gode, stopper med at forbedre sig, fordi de jo ikke har talent og derfor vil være dårlige uanset hvad.
Samtidigt tager de kritik meget personligt. Fordi de ser det som et personligt angreb på deres uforanderlige talent og ikke som hjælp til at lære af deres fejl.

Vil man blive god indenfor de kreative felter, så kræver det at man studerer de fundamentale teknikker inden for feltet. De bunder ofte i naturvidenskaben og er objektive.
Malstrom kommer selv med nogle eksempler på store kunstnere, der netop har gjort dette. I gamle dage var ordet 'kunstner' næsten synonym med 'videnskabsmand'.

Jeg tror 'kreativiteten' inden for moderne kunst skyldes, at vesten under den kolde krig gik hårdt ind og støttede den grimme kunst, fordi den gav udtryk for mere 'frihed' i samfundet end kunsten i Sovjet Unionen, der var baseret på de naturrealistiske principper fra klassicismen og renæssancen.
Jeg synes det er fint nok til en afveksling. Men det meste 'kunst' i dag er godt nok mærkeligt og det er ikke underligt, at den generelle befolkning er ligeglade med det.

Det er lidt usædvanligt at Miyamoto får lov til at 'forske' istedet for at skabe noget brugbart. Man skulle ellers tro at kapitalismen sørger for at kun de, der skaber noget markedet kan bruge, overlever. Sådan er det i hvert fald for de almindelige arbejdere.
Men Miyamoto og co. har åbenbart formået at arbejde sig til tops på den gammeldags facon, for derefter at udnytte deres position i systemet til at beskytte dem selv fra konkurrence.

Angående kreativitet i undervisningen så handler det om at finde en balance.
Men kreativitet er nødvendigt. Hvis man aldrig lærer at anvende sin viden i praksis til at skabe noget nyt og brugbart på egen hånd, så nytter det ikke meget at lære det til at begynde med.


kasper88
kasper88

22
Offline
Level: 28 (Skeeter)

0
1ups givet

#99 - Skrevet 21-11-2011 01:13

Kragh, du er for bundet af en akademisk tankegang. Du bliver ved med at skrive, at Malstrom skal finde bevis for noget. Han skal ikke finde bevis for noget som helst. Tror du Miyamoto havde 'bevis' for, at Super Mario Bros. ville være et genialt spil, inden han skulle lave det? Tror du Steve Jobs havde 'bevis' for den filosofi, han tillagde Apple, inden de oplevede en enorm succes?

Det er sgu ikke så underligt, at Danmark har økonomiske problemer, hvis vi har et helt samfund, der kun kan agere ud fra beviser, men ikke er i stand til at tænke uden for boksen. Smiley

Malstrom har i øvrigt selv beskrevet hans skrivestil (dette er fra da han skrev rigtige artikler med kilder, men overordnet set kan budskabet stadig bruges):

Two Types of Analysis

What is the difference between the astronaut and the astronomer? The astronaut straps himself to a rocket and flies (or explodes) and is able to soar into the heavens while the astronomer sits in one spot and looks at the action from the side lines with various telescopes and charts. Ask a child, "What do you want to be when you grow up?" They say the astronaut, never the astronomer. One of the problems with stock trading lately has been all the analysis and brainpower applied, in other words, more and more astronomers and less and less astronauts. The same is occurring in the game industry where analysts, both professional and amateur, are multiplying like rats at a terrifying rate. "Ooohhh! Look at my new line graph! I am so wonderful!" Oh, you miserable cretins who wish to put everything in a chart and talk from an Ivory Tower! Why don't you analyze yourselves? That, itself, would solve many problems.

One difference between the astronomer and the astronaut types of the business world is that one uses academic speak and the latter uses street speak (often, these 'entrepreneurs' talk like truck drivers). Another major difference is that the astronauts are always seen as crazy because they are thinking in the future while the astronomer can only see the past. Iwata was seen as crazy a couple years ago. Today, he is seen as a top CEO in the world. Astronomers often try to see the future, but they cannot act without a formula. The formula of new technology and past success was applied to confidently predict the PS3 'winning' and Wii 'losing'.

The articles you will find here adopt an astronaut context, trying to view the context as an entrepreneur and doer. [...] The point is that the articles here are intended to reflect the context of why the future will be what it is and where that future is going. You will find the executives and entrepreneurs talk in a similar fashion: of using metaphors to communicate complicated future changes, of applying oddball play like scenarios such as Iwata referring to himself as a cook and the gamers as the diners, and a bizarre love for tsunamis, tidal waves, ocean travel, and the sixteenth century naval explorers. This world is unknown to the Astronomer type analysts who believe the more charts they have, the more scientific they have become. All this talk of sales and it is doubtful most, if any, of these analysts have spent any time on the street actually selling. Most of their knowledge appears to have come from Academia (which is not market based) or the banking world (which does not teach risk).

[...]

Who is the better forecast of the future, bankers or children? I choose the children because unlike our sophisticated, and brilliant analysts, the children have not yet divorced their hearts from their heads. When you read a long academic analysis with many charts, consider the lack of heart and the dominance of head. The secret to my foresight, as can be seen in the more entertaining style of my articles, is that, like the children, I have not divorced my head from heart, have not stopped reveling in child-like play, and pray that I never will.

The Disclaimers

A prominent game journalist’s reaction to when some of my first articles appeared was, “No serious journalist would talk this way!” This made me chuckle since it shows a collision of contexts (each industry context speaks a different way. Investors speak differently than a journalist would). Now, I love all the game journalists. They are young men who are underpaid (tip: if you want money, don’t write for a living). But “serious game journalism” (oh that term!) is not unlike “serious academic writing”. The halls of academia are full of books no one reads. The game community leaning towards blogging and message boards is indication that no one really cares about one’s perceived “serious game journalism” (as parallels mainstream journalism. Newspaper subscriptions and televised news viewers are plummeting while the Internet and alternative news sources gain popularity). Does anyone want a game review to critique it under the formula of ‘graphics’, ‘sounds’, and so on? The best course for journalists to take would probably be to emulate the “fun” style found in (considered today) retro magazines such as Nintendo Power magazines of the 80s. They will, undoubtedly, recoil from this but consumers want information delivered in a fun way.

The material of these articles (market shifts) is extremely dry, a little absurdity is mixed in to make it easier to digest. Insane metaphors often illustrate points better than charts. For example, below [in the "Fools' Paradise"] one will find a score of analyst quotes. In order to make them digestible, I placed the quotes in a farcical play. Even that wasn’t enough to make it easy to consume. So I added in offside comments and even an absurd Chorus whose stage exit is an appropriate shooting from the reader. The point is that journalists no longer seem able to laugh at themselves. While these articles are trying to present serious ideas, it does not mean they cannot be told in an entertaining way.

As for the problem of the articles being too long, this is because when given a choice of removing information or leaving it in, I often leave it in. I figure that since it is being read on the Internet, the reader is used to shifting through countless information at their fingertips. In other words, the reader knows how to handle tons of info. In the past, leaving parts out resulted in readers emailing me demanding to know this, that, and the other. Had I left in the information, it would have satisfied those questions. I believe a wordy text is better than a text where the reader is still asking questions.

Now that the disclaimers are done, let us begin!


Jeg kommer med mit endelig modsvar og uddybning af mine tanker omkring "kreativitet" engang i morgen. Smiley


Kragh
Kragh

17
Offline
Level: 3 (Koopa-Troopa)

0
1ups givet

#100 - Skrevet 21-11-2011 01:24 - Redigeret 21-11-2011 02:13

Vil man blive god indenfor de kreative felter, så kræver det at man studerer de fundamentale teknikker inden for feltet. De bunder ofte i naturvidenskaben og er objektive.



Hvad tænker du på? Men at man skal øve sig har vi vidst siden tidernes morgen, kun lægfolk tror på myten om geniet. Nogle kunstnere kan selvfølgelig italesætter sig selv sådan, men de fleste der arbejder professionelt med kunst, musik mm. ved, at det er noget sludder. Det er vel selvsagt kun i medierne, at forestillingen om askepot trives. Og hvilke teknikker tænker du på, der skulle være objektive? Langt de fleste vil jeg mere er menneskeskabte konstruktioner som måske er intersubjektive og/eller kulturelle.

Tror du Steve Jobs havde 'bevis' for den filosofi, han tillagde Apple, inden de oplevede en enorm succes?

Måske. Uden kilder er det ene gær ligeså kvalificeret som det andet. Vi har vel begge noget tavs viden om ham, ledelse, virksomheder vi slutte ud fra. Men havde han været noget mere kritisk og krævet kilder, havde han sikkert ikke været død. Så vidt jeg ved , fik han Kræft i en svulst i bugspytkirtlen, noget der normalt kan reddes med et almindeligt operativt indgreb. Så fik han akupunkturbehandling, urter osv., hvad der selvfølgelig ikke har nogen virkbar effekt. Han var et fjols.

Og når man taler om kreativitet og gerne vil vide hvad det er for en størrelse, så mener jeg at videnskab er den bedste og sikreste metode til indsigt. Ellers får vi folk som Malstrom der med sine fordomme gætter til højre og venstre. Når vi nu kan undersøge hvordan forskellige folk bruger et begreb som kreativitet, er det godt nok værd at tage det dem, synes jeg. Desuden bør vi nok klargøre hvad vi helt prævist mener at tale om. Vi forstå - med garanti - slet ikke det samme når vi taler om kreative, hvorfor vi med sikkerhed kommer til at tale forbi hinanden. Du kan evt. starte med at definere det, bare så jeg ikke svarer ud fra min egen forståelse af ordet.

Kragh, du er for bundet af en akademisk tankegang. Du bliver ved med at skrive, at Malstrom skal finde bevis for noget. Han skal ikke finde bevis for noget som helst.



Jeg har aldrig troet på folk, der siger noget uden at dokumentere det. Også Malstrom har en kilde til det han sige, måske er det bare tavs viden, måske opdigter han bare noget. Og hvis hans eneste input er fra ham selv eller ligesindede er kvaliteten af den viden ikke ret stor. Jo større empiri, desto bedre (uden en ordentlige databehandling nytter det selvfølgelig ingenting). Men havde han fx arbejdet hos Nintendo på deres udviklerhold, havde interviewet dem om deres arbejdsfilosofi eller ligende, ville det være en anden sag. Er der ingen kilde kunne han ligeså godt sige det modsatte, og vi ville ikke vide hvorvidt det var mere korrekt. Og der er selvfølgelig forskel på hvad man laver med sin viden, og hvad den skal bruges til. Vil vi fx vide noget om astronomi eller et kulturelt begreb som kreativitet, mener jeg kun der er en sikker vej til erkendelse.

Det er sgu ikke så underligt, at Danmark har økonomiske problemer, hvis vi har et helt samfund, der kun kan agere ud fra beviser, men ikke er i stand til at tænke uden for boksen.



Måske ville vi have flere penge hvis ikke folk spildte deres tid på udokumenterede påstande. Og hvorfor tror du, at det ene udelukker det andet. Som tidligere antydet handle videnskab om at tænke uden for boksen, fordi rigtig meget viden er kontraintuitivt. Når jeg læser journalister beskrive noget videnskabeligt, skal jeg tit have mine tæer krummet ud igen. De forstår det simpelthen ikke og fejlfremstiller det så af den grund. Her tænker jeg især på naturvidenskab, men det samme gælder for humanistisk videnskab, hvor misforståelserne forekommer mig større! Fx hvad kreativitet egentlig er.

I øvrigt er jeg ikke ret vild med analogier, da de ofte - for at virke - må skrælle alle forskelle væk, og dermed reduceres til noget næsten forkert. Derfor undrer det mig, at Malstom sammenligner en astronaut med en astronom, de er så forskellige som sne og studiehøjtalere, især hvis han har en pointe om markedsanalytikere. Det er lidt morsomt at gøre den sammenligning. Smiley


Dead-Cheese
Dead-Cheese

2007
Offline
Level: 25 (Kokiri)

0
1ups givet

#101 - Skrevet 21-11-2011 10:16

Jeg sprøger af nysgærighed:
dokumentere i form af at finde en kilde.
eller dokumentere i form af at bevise det.
eller bege dele.

Noget af det skal han gøre for at virke troværdig.
Som Alexander så fint viser han en artikel om malstroms måde at skrive på. Den havde ikke været nødvendig var det ikke for den kryptiske skrive måde. Desuden så skal man kunne vise noget ellers ender man landoverbaptist.net forument.
Jeg læser faktisk mange malmstroms indlæg som om det hører til ham der srkriver de ting om danmark (og andre lande for den sags skyld).
Ingen kilde, ingen dyber gående forklaring, ingen beviser, stædig hed til det yderste. De bruger den samme fremgangsmåde.
Btw. De mener det skam inde på det forum! Det er ikke en joke.


Oni Nick
Oni Nick

25
Offline
Level: 26 (Octopi)

0
1ups givet

#102 - Skrevet 21-11-2011 10:29

Grunden til at jeg personligt har respekt for Malstroms blog og det han skriver er, at han, i følge Alexander, faktisk har kunnet forudsige hvad der ville ske i denne generation, og at han faktisk kan gå ind og forklare og beskrive de tendenser, der er i spilindustrien nu om dage. Før i tiden følte jeg mig lidt forbløffet over den nærmest ikke-eksisterende kritik af moderne spil. Jeg selv syntes de var kedelige. Hvad er der fedt ved cutscenes, linearitet, ingen interaktion osv? Alarmen slog i gang da det gik op for mig, at Twilight Princess ikke var et Zelda-spil - det var blevet et af de der moderne spil, bare forklædt som Zelda.

Malstroms blog er et af de få steder på nettet, hvor man kan finde folk, der også er kritiske overfor spilindustrien. I bund og grund tror jeg, at jeg synes den er interessant fordi jeg er enig med den, lol. Og han har skam indirekte kilder hvis du spørger mig. I og med at han kan begrunde sine udsagn, og at han kan pege på citater og andre ændringer i Nintendos spil, samt koble det sammen med salgstal og hvad der er populært og hvad der ikke er populært, danner han nogle gode argumenter, der ikke bare bygger på, "nintendo er dumme, det synes jeg bare."


kasper88
kasper88

22
Offline
Level: 28 (Skeeter)

0
1ups givet

#103 - Skrevet 21-11-2011 12:07 - Redigeret 21-11-2011 12:14

Tre ting:

1. Det er ikke alle ting, vi som mennesker kan bevise. Nogle ting kan man kun have teorier om, og så handler det om at bruge sin intuition og finde frem til, hvad der virker sandsynligt. Kan Malstrom bevise, hvad Nintendos udviklere tænker? Nej, men han kan ved at fremhæve og analysere deres udtalelser, kigge på udgivelser og salgstal, finde frem til noget, der virker sandsynligt. Og mange af de ting han kommer frem til virker ret sandsynligt i mit hoved. Og måske vigtigere har mange af hans teorier vist sig at holde stik. Allerede i 2005 og 2006 kom han med en ret præcis analyse af, hvad der var galt med spilmarkedet og hvorfor Wii'en ville blive en "ny NES". Det virker måske ikke som noget særligt nu, men dengang troede folk, at han var skør. Endvidere er han kommet med en del præcise forudsigelser af Nintendos adfærd i forhold til udgivelser, bl.a. 3D Mario vs. 2D Mario og Zeldas udvikling.

Jeg har langt mere respekt for en mand, der faktisk ved noget om virkeligheden og kan (forsøge at) forudsige, hvad der sker, fremfor en flok akademiske nørder, der kan en masse metodiske regler, men ellers ikke kan komme med særlig megen brugbar viden, ligeså snart de ligger lærebogen fra sig.

2. Malstrom bruger skam belæg, men ikke altid. Til dels af stilitiske grunde, men også fordi, at hans blog (husk på det er en blog og ikke artikler) skal ses som en samlet argumentrække. Som ny læser af hans blog tager det lidt tid at komme ind i den, da man skal have kendskab til, hvad han har skrevet og argumenteret for tidligere. Det er måske ikke læsevenligt, men derfor betyder det ikke, at det han skriver, er forkert. Derudover laver han ofte masser af gennemgange af udtalelser fra Nintendos udviklere, salgstal og udgivelsesmønstre - og det er de mest håndgribelige beviser vi har.

3. Tag ikke fejl af hans viden. Hans skriverier virker muligvis stilistisk ... ja, som han selv siger... som noget en truckfører kunne skrive, men det bygger til dels på en masse gennemprøvet business teori og ellers en god portion af almen dannelse. Det er tydeligt at se, når han skriver om kunst, historie og politik (at det så ikke passer med Kraghs videnskabsteori og ideologi på akademia er så en anden sag).


Kragh
Kragh

17
Offline
Level: 3 (Koopa-Troopa)

0
1ups givet

#104 - Skrevet 21-11-2011 13:25 - Redigeret 21-11-2011 13:33

Alexander Brock Petersen skrev:3. Tag ikke fejl af hans viden. Hans skriverier virker muligvis stilistisk ... ja, som han selv siger... som noget en truckfører kunne skrive, men det bygger til dels på en masse gennemprøvet business teori og ellers en god portion af almen dannelse. Det er tydeligt at se, når han skriver om kunst, historie og politik (at det så ikke passer med Kraghs videnskabsteori og ideologi på akademia er så en anden sag).



Jeg ville ALDRIG driste mig til at udtale mig om andres viden - hvordan i pokker skulle jeg selv kunne vide det? Men det er tydeligt at hans kommentar om kunst, religion, astronomi er særdeles mangelfuld. Nu var det selvfølgelig heller ikke religion han i det konkrete tilfælde talte om, så hvis han skrev om det, kunne det sagtens være bedre.

Og Alexander, jeg kritiserer ikke hans videnskabsteori (LOL!), men hvis en blogger skriver at evolution er fyldt med fejl, eller at universet er 6000 år gammelt, eller at kreativitet skyldes dette og hint, eller at Nintendo bruger tiden på at lege med ler: fint, hvor har du din viden fra? Det har næppe noget med videnskabsteori at gøre. Men det er korrekt, at det selvfølgelig er en akademisk ideologi at oplyse hvor man har sin viden fra, for dels at vi andre kan tjekke om det er korrekt, og så at man er ærlig og ikke plagierer andre.

Så hvis han fx skriver om nogle salgstal, så henviser han selvfølgelig til dem, og så skriver sig ind i den praksis. Fint med mig. Så kan han tolke lige så vildt han vil på det.

Jeg har langt mere respekt for en mand, der faktisk ved noget om virkeligheden og kan (forsøge at) forudsige, hvad der sker, fremfor en flok akademiske nørder, der kan en masse metodiske regler, men ellers ikke kan komme med særlig megen brugbar viden, ligeså snart de ligger lærebogen fra sig.



Hvad er det du karikerer? Jeg ved ikke hvordan det er inde på handelshøjskolen, men det er sjovt så naivt det er, hvis det er en parodi på det vi går og laver. Alexander er i sit morsomme hjørne i dag Smiley


Togbis
Togbis

0
Offline
Level: 16 (Space Pirate)

0
1ups givet

#105 - Skrevet 21-11-2011 17:03 - Redigeret 21-11-2011 17:04

Kragh skrev:

Vil man blive god indenfor de kreative felter, så kræver det at man studerer de fundamentale teknikker inden for feltet. De bunder ofte i naturvidenskaben og er objektive.



Hvad tænker du på? Men at man skal øve sig har vi vidst siden tidernes morgen og hvilke teknikker tænker du på, der skulle være objektive? Langt de fleste vil jeg mere er menneskeskabte konstruktioner som måske er intersubjektive og/eller kulturelle.



Repitation alene er nytteløst. Forbedring kræver også at man studere kildematerialet og kan lære af sine fejl.

Man kan f.eks. ikke male noget, der ikke eksisterer. Alt er baseret på noget, som man allerede kender.
En enhjørning er bare en hest med horn, en engel et menneske med svanevinger, en drage et forvokset firben med flagermusevinger. Jesus et normalt menneske med langt skæg og en lysende cirkel over sig osv.

Alle disse ting er baseret på naturen. Det kræver viden om lys, farveteori, vægt, anatomi osv. (fysik/kemi/biologi)
Samtidigt er der de æstetiske love om komposition, der er baseret på matematik.
Disse emner er objektive og er baseret på naturvidenskaben.
Så er der selve designet eller budskabet. Dette er ofte enten baseret på klassisk litteratur eller samfundet omkring maleren. (humaniora/samfundsvidenskab).

Vil man være en god maler, skal man studere alt dette, også selvom man ikke er interesseret i naturrealisme. Selv Picasso mestrede naturen før han begyndte at stilisere.

Som Malstrom siger "Art is holding the mirror up to Nature."

Man kan måske sige, at kunst er subjektiv, i og med det ikke giver meget mening uden en person, der observerer det.

kun lægfolk tror på myten om geniet. Nogle kunstnere kan selvfølgelig italesætter sig selv sådan, men de fleste der arbejder professionelt med kunst, musik mm. ved, at det er noget sludder. Det er vel selvsagt kun i medierne, at forestillingen om askepot trives.


Det er netop det, der er problemet. Alle kunstnere starter jo ud som lægfolk og bliver gennem deres opvækst indflueret af medierne.
Har man sådan en tankegang, er det sjældent at man når særlig langt. Det holder en masse potentielt store kunstnere tilbage.
Som du skriver, så er det hovedsageligt kun dem, der ikke troede på talentet, der overlever i det enormt konkurrencedrevne marked.
Et eksempel på at vores uddannelses system støtter 'den indre stemme' frem for naturens principper er at gymnasieelever stadigt tegner øjne i panden og tændstikke mænd i billedkunst efter hvad? 6 års undervisning i faget? De har ikke flyttet sig meget siden børnehaven og der bliver ikke stillet krav til deres niveau. I det mindste er der stadigt det teoretiske plan, hvor de trods alt lærer en smule kunsthistorie.

Miyamoto er måske ikke overbevist om at han er et geni. Men hans imponerende portofolio af succeer, den enorme ros han får blandt medarbejderne og medierne, samt den tryghed hans position i firmaet giver ham, gør sikkert at han overvurderer sine egne evner og de produkter han skaber.