Skrevet 15-05-2012 01:40 - Redigeret 06-01-2015 22:28
Tilsyneladende er der en del der læser manga...
Jeg tænkte det kunne være spændende at finde ud af om der er andre end mig der holder af at læse tegneserier/graphic novels herinde
Når man snakker graphic novels skal Watchmen selvfølgelig nævnes og det var da også min første af slagsen. Den fik blandt andet pladsen som eneste tegneserie på Time magazine's top 100-liste over bedste skønlitterære værker i det 20. århundrede og anses generelt som en game changer indenfor mediet. Jeg vil til hver en tid stå ved at filmatiseringen af Watchmen er god(jeg så den 3 gange i biografen). Samtidigt vil jeg stå ved at den ikke når tegneserien til skosålerne. Alan Moore er personligt for mig en af de bedste nulevende historiefortællere og havde han valgt at forbarme sig over et andet medie end tegneserier havde jeg nok aldrig endt med at have interesse for tegneserier.
Skal jeg være ærlig ligger min interesse nok mest af alt ved Alan Moores fortællinger og mindre ved tegneserier som helhed. Sandman, Sin City, The Walking Dead og Hell Blazer er jeg dog ikke blinde for eksisterer og jeg er åben for anbefalinger af forskellige former. Der er selvfølgelig også de klassiske helteserier fra DC og Marvel.
Er tegneserier/graphic novels noget I bruger tid på?
[i]Which best describes your opinion about games
I. Mountain Climbing-beyond the hardships lies accomplishment
II. Hiking-the destination can be reached rather comfortably[/i]