Preview: Tokyo Mirage Sessions #FE

Skrevet af KJ85 - 11-05-2016 23:00

Hen mod slutningen af juni udgiver Nintendo det spil, der for efterhånden længe siden blev annonceret som Shin Megami Tensei x Fire Emblem – et kryds mellem RPG-serier fra henholdsvis Atlus og Nintendo. Nu hedder det Tokyo Mirage Sessions #FE, og jeg har den seneste uges tid haft fornøjelsen af at spille den del af spillet, som man har lov til at behandle i et preview.

Jeg kan fra start melde ud, at jeg ikke ønsker at gå voldsomt meget i detaljer her, da det job vil blive udfyldt at min anmeldelse i næste måned, men jeg ønsker at introducere jer til spillets præmisser og fortælle hvilke elementer spillet låner fra de spilserier, som det er et produkt af. Det er ikke mange spil, jeg har gennemspillet i de respektive serier, men jeg har anmeldt SMT: Devil Survivor 2: Record Breaker og spillet starten af begge Fire Emblem-spil til GBA.



Handlingen starter fem år efter, at en mystisk hændelse fandt sted under en operakoncert i Tokyo, hvor sangerne såvel som publikummerne forsvandt, og kun sangerindens lillesøster, Tsubasa, sad skræmt tilbage i salen bagefter. Hun er nu selv blevet voksen, 18 år, og opsøger en karriere i musikindustrien gennem en sangkonkurrence, og skæbnen vil det selvfølgelig, at en lignende hændelse finder sted her. Bag angrebet står skabninger fra en anden verden, og disse skabninger kaldet Mirages kan besætte mennesker og udnytte dem til at opnå deres mål, for de kan ikke manifestere en fysisk form i den menneskelige verden. Det kan de til gengæld i bindeled mellem de to verdener, så væsnerne slæber Tsubasa gennem en portal til et af disse bindeled kaldet Idolasphere – med andre ord til en åndelig verden. Heldigvis for Tsubasa er hendes klassekammerat, Itsuki, som man som spiller tager kontrollen over, også til stede ved konkurrencen, og han følger efter for at redde hende.

I den åndelige verden opdager man, at nogle Mirages er villige til at følge mennesker og bekæmpe deres egne, hvis menneskene er i stand til at vise styrke gennem deres personlighed. Denne styrke kaldes Performa, og med den får både Itsuki og Tsubasa følge af hver deres Mirage og kan kalde sig Mirage Masters. Det er her vi for første gang ser inspirationen fra Fire Emblem, for de Mirages der hjælper Itsuki og Tsubasa er ingen ringere end Chrom og Caeda, som nogle vil kende fra Nintendos spilserie. For at hjælpe de to teenagere ud af den farlige situation kan deres Mirages tage form som våben, og her er Chrom naturligvis et sværd, mens Caeda er en lanse.



Det forholder sig sådan, at spillets kampsystem implementer våbentrekanten fra Fire Emblem, hvor sværd slår økse, der slår lanse, som slår sværd, men man har også buer med i spillet, og de magiske elementer henter man fra Shin Megami Tensei-serien, hvor ild, frost, elektricitet, vind, helbredelse, forbandelse og et element mere er med i spillet. Angreb kan være fysiske eller magiske, men samtidig kan de også tilhøre et element, så der er både fysiske og magiske ildangreb, hvor de magiske tager navnet direkte fra Atlus’ spilserie – dvs. Agi osv. for ildmagien. Fjender såvel som allierede vil have ting som de er svage over for, og angribes en svaghed, så tillader kampsystemet, at de andre personer på ens hold følger op med et angreb efterfølgende, uden at det koster noget.

Spillet kan ikke sammenlignes med hverken Fire Emblem eller Devil Survivor-serien i forhold til måden man bevæger sig rundt i spillet, for her er det ikke kampe på feltopdelte kampladser, men kampe mod fjender, som man aktivt kan opsøge eller forsøge at undgå, når man bevæger sig rundt i den tredimensionelle verden til fods. Hele tiden er der til gengæld mulighed for at blive stærkere, for når man kæmper mod de fjendtlige Mirages i spillets Idolasperes (dungeons), så får man ikke blot erfaringspoint til at få ens hold op i niveau – ens brug af våben krediteres også med muligheden for at åbne nye evner. Det kan være aktive evner såvel som passive eller operationelle, der gør det muligt at følge op på sine venners angreb, og når et våbens evner alle er åbnet op, så kan man med fordel skabe et nyt med henblik på at forbedre eksisterende evner eller at opnå nogle nye.



Måden hvorpå man åbner op for nye evner er måske ikke direkte sammenlignelig med hverken den ene eller den anden spilserie, men det er klart inspireret af Shin Megami Tensei-serien, og der findes adskillige former for evner at opnå i dette spil. Man får således ikke bare nye evner ved at bruge sine våben, men også ved at øge sin tilstedeværelse på scenen, hvilket giver fin mening i forhold til, at spillet tager sit udspring i underholdningsbranchen. Tiki, som vi kender fra Fire Emblem-serien, er hende, som man opsøger for at udvikle nye våben såvel som nye evner til vores hovedpersoner, når deres talenter har manifesteret sig som ny Performa, så hun spiller en vigtig rolle.

For at opnå personlig Performa til den enkelte, så gælder det om at aktivere dem i kamp, men de har også hver især tre sidemissioner tilknyttet, og herigennem kan man også sørge for personlig udvikling. Noget Performa kan udløse passive forbedringer, ikke at forveksle med dem fra våbnene, men det kan også føre til en række forskellige særlige handlinger, der kan benyttes i kampene. Der er Special Performance, som tilføjer en ekstra dimension til kampsystemet med stærke angreb eller fordelagtige effekter. Der er muligheden for at aktivere en Ad-lib Performance, som er stærke angreb, der af og til erstatter de normale, og slutteligt får man også af og til mulighed for at aktivere Duo Acts, som er særligt stærke og ofte forlænger ens angrebsrække yderligere.



Det forholder sig sådan, at man som spiller tilknyttes et talent-bureau, der i al hemmelighed har bekæmpet de onde Mirages, og det er herigennem, at figurerne i spillet rekrutteres til deres jobs i underholdningsbranchen – værende det som sanger, skuespiller eller model. Spillet er inddelt i længerevarende kapitler med en prolog til at starte på, og i den del, som jeg har spillet indtil videre (frem til slutningen af kapitel 4) har en ny figur sluttet sig til holdet efter hvert overstået kapitel, hvorfor mit hold på nuværende tidspunkt består af syv Mirage Masters, som alle er vidt forskellige. Det er alt at dømme ensbetydende med, at mit hold nu er fyldt, men ser stadig frem til at spille videre og se, hvordan det hele udvikler sig, og der er stadig områder af spillet, som jeg ikke har fået kigget nærmere på – heriblandt muligheden for at lade mit holds Mirages foretage Class Change, som man kender det fra Fire Emblem-serien, og det skulle efter sigende give adgang til nye særlige evner.

Med det sagt, så har jeg formentlig givet jer en god fornemmelse af spillets omfang, og det er ikke noget kort spil, for jeg har allerede lagt omkring 50 timer i det, fordi jeg går meget op i at udvikle mine figurers færdigheder. Jeg har været godt underholdt ind til videre og kan da også tilføje, at der er særlige små detaljer, som kendere af henholdvis Shin Megami Tensei og Fire Emblem vil notere sig undervejs. Blandt andet lægger dæmonen kendt som Jack Frost ansigt til supermarkedskæden, Hee Ho Mart, og et klassisk stykke fra titelmelodien til Fire Emblem Awakening afspilles, når en person opdager nye skjulte talenter. Også scenen, hvor to figurer farer mod hinanden med udstrakt våben, er som taget direkte ud af Fire Emblem Awakening og dets trailere, og her er den altså benyttet i forbindelse med udviklingen af personernes egenskaber hos Tiki.



En sidste ting, som er værd at notere sig er, at spillet ikke kan spilles uden Wii U GamePad, da den ekstra skærm benyttes til kommunikation mellem medlemmer i gruppen, til visning af kort og til at holde styr på praktiske ting under kampene. Det fungerer fremragende, og det er nærmest forrykt, at vi ikke har set flere store RPG-udgivelser på Wii U end tilfældet har været – den er som skabt til genren!

Tokyo Mirage Sessions #FE udgives d. 24. juni til Wii U, og I kan kort forinden læse min endelige anmeldelse. For nu håber jeg imidlertid, at I kan bruge dette preview, og smid da endelig en kommentar efter artiklen, hvis den har vakt din interesse.

Kommentarer:

#1 - The ultimate beast

Level: 20 (Moblin)

11-05-2016 23:39

Jeg ser frem til dette, mest af alt fordi det er et RPG på Wii U, hvilket vi ikke har set mange af. Har endnu ikke givet mig i kast med Fire Emblem, men kender godt til SMT.