Skrevet af KJ85 - 14-06-2016 14:06
Til stor skuffelse og forundring for de fleste har Nintendo ingen på forhånd optaget Digital Event med præsentationer af deres kommende spil med til E3 i år. I stedet nøjes de med at byde indenfor hos Nintendo Treehouse, der i dag og i morgen skal fremvise enkelte spil. Vi ved, at dagen indledes med et kig på Pokémon Sun/Moon til 3DS, mens The Legend of Zelda til Wii U vil være dagens centrale omdrejningspunkt, men om der også vil være overraskelser på programmet vil tiden vise.
Nintendo slår dørene op kl. 18.00, og du kan selvfølgelig se med i nyheden her på siden.
Har du planer om at kigge med, når Nintendo for alvor fremviser The Legend of Zelda til Wii U, og i så fald, hvad håber du på at se?
#1 - Scrapper
Level: 32 (Pebblit)
14-06-2016 15:26
Har de sagt noget om, hvor længe det varer? Uanset glæder jeg mig helt vildt til at høre mere om Sun/Moon#2 - KJ85
Level: 58 (Tektite)
14-06-2016 15:30
Hele dagen, så det er vel de her 6-7 timer, som det har været de forrige år...#3 - Scrapper
Level: 32 (Pebblit)
14-06-2016 17:40
Fedt. Det bliver spændende at se hvad de får tiden til at gå med.#4 - JOEP
Level: 50 (Torizo)
14-06-2016 17:42
Hvis andre som mig foretrækker at benytte Youtube og Chromecast, så vises det også der:#6 - KJ85
Level: 58 (Tektite)
14-06-2016 17:47
Jeg har selvfølgelig indsat YouTube-streamen her i nyheden, så man kan følge med på sin Wii U og smide videoen op på den store skærm#7 - Nemy
Level: 27 (Beetle)
14-06-2016 17:56
Vi er også live på twitch med kommentarer:#10 - JOEP
Level: 50 (Torizo)
14-06-2016 18:23
NÃ¥, de kunne da godt have vist lidt mere Zelda til at starte med, men i det mindste startede de med traileren.#11 - Andreas Tarding
Level: 18 (Twhomp)
14-06-2016 18:47
Mens man evt. venter på mere Zelda, kan man allerede nu loope sig lidt mere af den temmeligt chill-agtige tema musik: https://www.youtube.com/watch?v=GKAHlAXG69M#12 - KJ85
Level: 58 (Tektite)
14-06-2016 19:39
Der er da godt nok sket ændringer må man sige. Ser ikke helt dumt ud, omend jeg personligt frygter, at det bliver for omfattende til min smag som Skyrim og den slags..#13 - Fox4Fun
Level: 18 (Twhomp)
14-06-2016 20:36
Hvor er det bare FEDT med alt det Zelda.#14 - KJ85
Level: 58 (Tektite)
14-06-2016 23:46
Ser folk stadig med? Jeg har det til at køre på TV'et, men følger det ikke med fuld opmærksomhed, da jeg også har skrevet nyheder og klaret My Nintendo-missioner imens#15 - Scrapper
Level: 32 (Pebblit)
15-06-2016 00:01
Jeg ser stadig med. Der er nogle gode ting i det synes jeg, men ville nu i den grad foretrække at der var flere spil på programmet, for det bliver lettere ensformigt, når nu de har tage npc'er og byer ud af E3-versionen.#17 - [8-Bit] MoNkEy
Level: 31 (ChuChu)
15-06-2016 00:48
Har set med helt indtil nu, og jeg er bidt!