Skrevet af KJ85 - 15-08-2013 11:49
Om blot en uge, d. 22. august, udkommer Tom Clancy’s Splinter Cell: Blacklist, og Ubisoft udsendte i går den endelige trailer, der skal promovere spillets lancering. De har nogle gange tidligere givet os små bider af netop denne trailer på deres YouTube-kanal, men nu kan vi altså få lov at nyde den i fuld længde, så tjek den ud herunder.
Som I nok kan se er traileren ret fokuseret på spillets historie omkring terror-organisationen The Engineers og dennes leder, men den spørger os også, hvilke ting vi er villige til at gøre for at stoppe truslen. Derfor kan jeg jo passende spørge; er I villige til at købe spillet for at stoppe The Engineers, og i så fald bliver det til Wii U eller en anden konsol?
En specifik Wii U-trailer for spillet har også fundet vej til nettet i dag, så den skal I da også have med, da den giver et godt indblik i, hvad Wii U GamePad bruges til i Splinter Cell: Blacklist. I er selvfølgelig meget velkomne til også at kommentere på dens indhold.
#1 - KJ85
Level: 58 (Tektite)
16-08-2013 01:35
Der var også kommet en specifik trailer for Wii U-versionen, så den har jeg indsat i nyheden også