Skrevet af KJ85 - 04-03-2015 19:27
I disse dage afholdes GDC (Game Developers Conference) 2015 i San Francisco, og her mødes en masse spiludviklere for at promovere sine spil til pressen, lave aftaler med udgivere osv. Nintendo er også til stede ved dette års konference og har for kort tid siden givet en præsentation om deres digitale markedsplads. I den forbindelse blev en lang liste med Indie-spil på vej til Nintendos konsoller offentliggjort.
Nogle titler kendte vi naturligvis til i forvejen, men der er nu nye estimater for udgivelsesdatoer på, og så er der endda også spil på listen, som vi ikke vidste var på vej til konsollerne.
Listen bekræfter blandt andet, at HAL Laboratorys nye spil BOXBOY! også udgives uden for Japan, men der er mange andre interessante ting at bemærke. En Director’s Cut-udgave af Shantae: Risky’s Revenge er således i støbeskeen til Wii U og 3DS, men også Octodad er altså på vej til Wii U, og Renegade Kid bringer altså Dementium: The Ward, deres populære survival-horror spil til DS, til Nintendo 3DS i en opdateret udgave.
Vi skal selvfølgelig huske, at listen er specifik for USA, så alle spil er ikke garanteret udgivelse i Europa. Ser vi bort fra det, hvad glæder dig så mest ved denne liste?
#1 - Ossipoff
Level: 6 (Cucco)
04-03-2015 20:09
Godt at se Back to Bed på listen - havde hørt af omveje, at det var på vej#2 - KJ85
Level: 58 (Tektite)
04-03-2015 20:10
Da jeg stadig ikke har købt mig Risky's Revenge, så synes jeg det er fantastisk, at det er på vej i en ny udgave. Det lader ikke til, at DSiWare kan sættes på tilbud, men det vil de kunne med den nye version, og så kommer det endelig i hus#3 - LinkTheWindWaker
Level: 22 (Ice Keese)
04-03-2015 23:03
Vidste ikke at Bedtime Games stadig arbejder på at porte det første Back to Bed. De er jo i gang med deres "spirituelle" efterfølger. Har du egentlig stadig noget at gøre med Back to Bed, Henrik?#4 - Bo130
Level: 38 (Tatori)
05-03-2015 01:37
Jeg har en massiv backlog af Indie-titler til PC, som jeg allerede har fået købt, men ikke prøvet endnu - derudover er der nogle andre, som jeg køber når de kommer på tilbud. Octodad er noget af det dummeste jeg har set længe, og selv om jeg nok stadig køber det til PC, så er det fedt at se det kommer til Wii U også!#5 - KJ85
Level: 58 (Tektite)
05-03-2015 08:26
Nu vi snakker danske spil. Er der nogen der ved, hvad der skete med Wii U-versionen af Forced fra BetaDwarf? Synes det er meget længe siden vi hørte det skulle komme til Wii U..#6 - LinkTheWindWaker
Level: 22 (Ice Keese)
05-03-2015 09:28
Jeg ved fra interne kilder, at spillet i sin tid kom som en overraskelse selv for BetaDwarf, da det blev annonceret i en Direct (eller var det E3?). De havde sendt noget materiale ind til Nintendo, som Nintendo så valgte at bruge til at annoncere en Wii U-version af Forced --- helt uden at fortælle BetaDwarf om det.#7 - KJ85
Level: 58 (Tektite)
05-03-2015 09:42
^Ok, det lyder da meget mystisk, og er slet ikke sådan det fremstår i dette interview. Xbox One står i øvrigt stadig listet på udviklernes hjemmeside som TBA, men det kan også være en fejl.#8 - Ossipoff
Level: 6 (Cucco)
05-03-2015 11:29
#3 De porter stadig løbende til nye platforme AFAIK. Jeg har hørt at der nok er flere på vej. Deres primære arbejdsforce ligger dog i Dream Factory#9 - SLET
Level: 6 (Cucco)
05-03-2015 23:49
Jeg har ikke lavet noget research men Race the Sun lyder som et hurtigt Racing spil - hvis man skal have nogen chance i mod Solen