Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Switch 2 - rygter og disk...

Amiibo!

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Sløret løftet for to nye attraktioner i Nintendo Land

Skrevet af KJ85 - 08-09-2012 03:01

I går blev det afsløret at hovedhistorien i Game Informers oktober-nummer vil omhandle New Super Mario Bros. U med en 10 siders lang artikel, ligesom gaming-sitet i løbet af den næste måneds tid vil have flere eksklusive nyheder om Wii U. Allerede nu er den første nyhed dukket op, og den handler om Nintendo Land.

Billeder fra magasinet afslører således to nye attraktioner, der tilslutter sig dem vi allerede har set nærmere på i Fokus på Nintendo Land. Et af billederne ses herunder.


Metroid Blast:
Attraktionen hedder Metroid Blast og tager som de fleste nok kan se udgangspunkt i tech-demoen Battle Mii, der blev fremvist ved E3 2011. Der er her tale om en multiplayer-attraktion med flere forskellige game modes, der alle har til fælles, at personen med GamePad styrer Samus rumfartøj mens op til fire andre med Wii Remotes løber rundt på landjorden.

Den første game mode er en kamp mellem rumskib de øvrige spillere. Hver spiller kan tåle at blive ramt tre gange, og der kan så vidt jeg kan se fra billederne indsamles nyt liv under kampen. I en anden skal der samarbejdes om at nedkæmpe en hær af mekaniske Metroids og i en helt tredje indleder man en kaotisk kamp med det formål at samle tokens, hvilket jeg vil komme ind på senere, hvad går ud på.

Det afsløres også, at der vil være forskellige arenaer at vælge imellem - blandt andet Norfair, hvor vi finder en kæmpe mekanisk Kraid, som spillerne med Wiimote kan hægte sig fast til med deres Graple Beam. Styringen af rumskibet skulle desuden gøre brug af måde gyrosensor og begge analoger på Wii U GamePad. Sådan her så Metroid Blast ud, da det blev fremvist ved E3 2011.


Balloon Trip Breeze:
Attraktionen bygget på Balloon Fight er en single player-oplevelse, der lægger op til konkurrence i Miiverse. På sin GamePad skal man ganske enkelt benytte sin stylus til at danne vindpust, som skal guide Mii-karakterer gennem side-scrollende baner fyldt med elektriske pulser sindsyge fugle og sultne fisk. Det går ganske enkelt ud på, at komme så langt som muligt, men for at tilsætte lidt ekstra krydderi vil man også blive udfordret med kraftige vindstød og af og til stilles til opgave at aflevere nogle pakker bestemte steder.


Nu tilbage til de tokens jeg nævnte tidligere. Game Informer afslører nemlig, at man ved visse single player-spil såvel som ved at spille med sine venner vil blive tildelt tokens, der kan bruges i en digital Pachinko-maskine i Nintendo Land. Gennem dette kan man vinde forskellige mindeværdige Nintendo-ting, som vil dukke op og befolke din forlystelsespark.

Nu mangler vi altså blot at høre om fire attraktioner yderligere. Rykker denne nyhed ved dine tanker om Nintendo Land?

2
1ups givet

Kommentarer:

#1 - Bo130

Level: 38 (Tatori)

08-09-2012 09:57

Det lyder egentlig meget fint med Balloon Trip Breeze, men det lyder bare som Balloon Trip fra originalen med ny styring. Gad godt se noget mere innovativt.
0
1ups givet

#2 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

08-09-2012 10:48

^ Vi får se..

En forskel ligger ihvertfald i, at man på GamePad ser et mindre billede - zoomet ind for præcisions skyld - og på Tv'et har et større overblik. Vil gerne se lidt mere fra spillet, så vi får en idé om, hvordan det fungerer.
0
1ups givet

#3 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

08-09-2012 12:01

Jeg tror, spillet her kan være sjovt, men jeg er bare bekymret for, hvor tit man lige er 5 spillere til at spille det optimalt. Det er selvfølgelig fedt, at de også har fokus på single-player-oplevelser, men det lyder til gengæld som om, multiplayer-spillene bare ikke er sjove, hvis man ikke lige er fem spillere.
0
1ups givet

#4 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

08-09-2012 12:08

Der er forresten krav om, at Wii Remotes har Motion Plus kan jeg lige oplyse.

Tror næsten spillet er lige så godt med eksempelvis tre spillere. Spilleren med GamePad har selvfølgelig færre modstandere at koncentrere sig om, men som jeg har forstået det bliver enkelte ting i spillet justeret så det stadig er nogenlunde fair for alle.
0
1ups givet

#5 - AND

Level: 35 (Lakitu)

08-09-2012 14:09

Så det er hvad, det tredje spil som udkommer, som man kan bruge motion plus til, overhoved..? Lidt ærgerligt, at det ikke bliver brugt mere end det gør - det giver jo en super fed styring Smiley
0
1ups givet

#6 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

08-09-2012 14:16

^ Nintendo har selv benyttet det i FlingSmash, Skyward Sword, Wii Play Motion og Wii Sports Resort, så fra Nintendos egen hånd er det femte spil hvor det er et krav.

Red Steel 2 er eneste spil fra andre udviklere, hvor Motion Plus er et krav. Som du kan se her findes der dog en lang række andre spil, hvor Motion Plus kan benyttes.
0
1ups givet

#7 - Togbis

Level: 16 (Space Pirate)

08-09-2012 15:21

Tror i at Nintendo Land kan tiltrække casuals i samme grad som Wii Sports eller Wii Play?
0
1ups givet

#8 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

08-09-2012 15:31

På ingen måde nej. Wii Sports handlede jo også om, at det var sjovt for andre at se, hvordan folk stod og "skabte sig" - så skulle de også lige selv prøve og blev grebet af det..

Ser det ihvertfald som noget helt andet denne gang, og som mange i spilindustrien siger får Nintendo sværere ved denne gang, at fortælle forbrugerne, hvad det hele drejer sig om til trods for, at de på mange områder står med et meget bedre produkt end sidst..
0
1ups givet

#9 - Zalman

Level: 28 (Skeeter)

08-09-2012 16:52

Togbis skrev:
Tror i at Nintendo Land kan tiltrække casuals i samme grad som Wii Sports eller Wii Play?


Nej, men det er ikke ensbetydende med, at det bliver en fiasko. Det skal nok gå, så længe Nintendo ikke overpricer Wii U.

0
1ups givet

#10 - Shajita

Level: 28 (Skeeter)

10-09-2012 19:32

Hey tøser! Jeg er tilbage!
Yaii, nobody missed me...
Anyway, Nintendo Land, jeg har stadig dårlig smag i munden fra E3, så jeg har ikke givet det en fair chance. Det Metroid Blast ser faktisk meget sjovt ud, hvis bare det understøttede online multiplayer. Jeg har ingen chance for at samle nogle medspillere.

Nogen der er frisk til Live 6/7/Hvor mange vi nu er nået til...
2
1ups givet

#11 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

10-09-2012 23:03

En video med Balloon Trip Breeze kan nu ses her.

Håber den snart kommer på youtube, så jeg kan indsætte den i nyheden Smiley
0
1ups givet

#12 - Bo130

Level: 38 (Tatori)

10-09-2012 23:49

Det er sgu lidt ærgerligt det er Balloon Trip og DKs spil, de to singleplayerspil, der siger mig absolut mest indtil videre. Fed video Smiley
0
1ups givet

#13 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

11-09-2012 00:06

^He, jamen så behøver du jo ingen venner for, at have det sjovt med Nintendo Land Smiley
0
1ups givet

#14 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

11-09-2012 10:38

Så er der indsat video i nyheden med Balloon Trip Breeze Smiley
0
1ups givet

#15 - Hassus

Level: 22 (Ice Keese)

11-09-2012 12:31

Kirby's Epic Yarn-grafik Smiley
0
1ups givet

#16 - Dead-Cheese

Level: 25 (Kokiri)

23-09-2012 17:34

Jeg ved ikke hvor meget nyt der er over det, men Nintendo har lavet en side hvor navnene på alle 12 spil listes op, samt enkelte beskrives.
http://www.nintendo.dk/wiiu/games/nintendoland
0
1ups givet

#17 - Peblisko

Level: 21 (Paragoomba)

28-09-2012 23:40

Giv os nu bare Smash Land på release i stedet for det her. Smiley
0
1ups givet