Super Smash Bros. Brawl
Skrevet af Matthias Aurelian - 30-12-2007 16:44
Så er vi godt i gang med fast nyt fra dette hæsblæsende spil igen. Denne gang har vi noget om Dragoon-delene, vigtige indstillinger i spillet, Coin Launcher-maskinen, Trophy Stands, samt Sonic's Final Smash.
Dragoon-delene

Hvis man i spillet samler alle tre dele af denne Dragoon-anordning, vil man have samlet ovenstående voldsomt slagkraftige våben.
Den består af tre dele, som set nedenfor, henholdsvis Dragoon del A som er næsen, Dragoon del B der er skroget og Dragoon del C, bagenden.

Del A
Del B
Del C
Når man har fået fat i en af delene ser det ud som set herunder.
Så er kampen nemlig i gang, og hvis man rammer en karakter der har en Dragoon del, så kan man få personen til at tabe den, så man selv kan tilegne sig delen. Man taber ligeledes dele ved at miste liv (ryge ud af banen). Så det er altså sin sag at samle alle tre dele, men hvis og når man gør det, så skal man nok se sine modstandere flygte.
Et angreb med en samlet Dragoon er, ligesom ved Smash Balls, at regne som et one-hit KO hvis man rammer modstandere.
Vigtige indstillinger i spillet
I spillet er der nogle gode indstillinger, som det anbefales at man aktiverer inden man bruger spillet for alvor.
Til at starte med skal man, hvis man vil benytte Wi-Fi mulighederne i spillet, sætte Smash Service til "ON". Hvordan det rent praktisk gøres ses herunder.
Hvis ovenstående ikke gøre, vil man IKKE modtage nogen data fra Online spil.
Når man modtager f.eks. et snapshoot, vil det se ud som her nedenfor.
Når man ser de pågældende data som her er overførslen fuldført
Overførte ting hvor der er påskrevet "Download" er fra selveste Nintendo.
Hvis du får data fra en ven, ses det som herunder. Dvs. når du får noget, ses det på dit Wii Message Board.
Den mængde hukommelse som er tilbage på din Wii skal så tjekkes som set her
Dette er fordi den data som man modtager fra vennerne går herind, og dermed skal man tjekke datamængden her også. Hvis der ikke er nok plads vi man ikke kunne modtage noget. Så skal der enten slettes noget, eller noget skal overføres til et SD-kort.
Til sidst skal det vises, at man også kan sende data til flere på en gang.
Coin Launcher-maskinen
Nedenfor i billedsektionen kan I se hvordan man vinder trofæer i denne udgave af Super Smash Bors..
Når du benytter Coin Launcher-maskinen, bruger du dine mønter som ammonution. Du skal rammer formationer af små fjender for at få fat i klistermærker, og hvis du rammer trofæerne er de dine. Sigt godt, og ram raketterne før de rammer dig og sætter din pengebeholdning nedad. Dette trofæspil er fyldt med masser af finurligheder i forhold til de tidligere versioner i Super Smash Bros.-spillene.
Trophy Stands
Som I kan se i de følgende billeder i billedregionen nederst, har vi Trophy Stands, som repræsenterer fjenderne som man møder i Subspace Emissary.
Man skal bruge et Trophy Stand for at fange fjenderne i Subspace Emissary, og på bedste Pokémon-vis, skal man give dem godt med skade, for derefter at kunne fange dem ved at kaste Trophy Stands på dem. Det er svært, udfordrende og kræver en smule held.
Sonic's Final Smash
Til sidst i denne omgang, har I i slutningen af billedregionen en beskrivelse af Sonic's Final Smash. Man kan roligt sige, at Sonic får fart som aldrig før når han får dette boost gemmen en Smash Ball. Man skal bare passe på det ikke går for hurtigt, for så kan modstanderne nemlig lettere undgå dig når de bruger dodge.
Kommentarer: