Spil du spillede, efterfølgere du droppede

Skrevet 20-07-2012 11:02

Har der nogensinde været et spil for jer, som I har brugt enormt lang tid på og så kom der en eller flere efterfølgere til spillet som du bare har droppet? Hvad har grunden været?

Jeg kan komme i tanke om tre tilfælde.

Animal Crossing er nok en af mine mest ventede og mest elskede spil til Nintendo GameCube. Jeg spillede det flere timer dagligt i en periode, hvor jeg skaffede ting, samlede objekter, byggede hus og alt muligt andet - og når jeg ikke gjorde disse ting var det fordi jeg spillede NES-spillene der var i spillet. Jeg ejede også Wild World til DS'en, men det fangede mig slet ikke på samme måde, nok fordi jeg allerede havde brugt så meget tid på spillet og det mest af alt bare virkede som om jeg skulle starte forfra nu.

Pokémon-hovedserien spillede jeg ENORMT meget i første generation, men har siden da spillet den mindre og mindre og har i de sidste generationer nærmest ikke rørt serien. Jeg tror jeg ikke brød mig vildt meget de om de tiltag der kom i anden generation og synes heller ikke de nye Pokémoner er lige så interessante som de gamle, så interessen er bare faldet. De spinoffs der er kommet, især med første generations Pokémoner, fanger dog stadig min interesse.

The Sims er det tredje tilfælde jeg kan komme i tanke om. Jeg havde omtrent alle udvidelsespakker til originalen og jeg elskede at spille det og brugte enormt meget tid på både familier og bygge store huse. Da 2'eren kom var jeg dog slet ikke interesseret og det samme med 3'eren. Jeg tror måske jeg synes bedre om den simple stil i etteren.

Hvilke har I?

#1 - Skrevet 20-07-2012 11:30

Handler det ikke om den kontekst, spillene bliver spillet i? Jeg har det på nøjagtig samme måde med eksempelvis Pokémon: Vi spillede det vanvittig meget i folkeskolen, men jo ældre man blev, desto færre var der at spille med, hvilket har betydet, at jeg næsten er stoppet helt med den serie.

Selv har jeg spillet en del skydespil med venner og bekendte, men som tiden er gået, er flere sprunget fra, og jeg har langsomt mistet lysten. Det drejer sig om Battlefield 2, Call of Duty 4 og lidt Left 4 Dead 2. Det er bare sjovere at spille med nogen, man kender.

#2 - Skrevet 20-07-2012 11:34

Tjo, nok lige med Pokémon er det nok grunden for mange, men jeg synes også bare spillene ikke er lige så spændende længere - og med mine to andre eksempler har det sociale præg nærmest ingen værdi.

#3 - Skrevet 20-07-2012 13:18

Ja, men alligevel husker jeg da vores hype og snak omkring Animal Crossing på NintendoCenter, om end du var lidt tidligere ud end os andre, som ventede til den europæiske udgivelse

#4 - Skrevet 20-07-2012 13:24

alle nintendospil de er bare ik sjove mere kun tp

#5 - Skrevet 20-07-2012 15:04

Gælder Pokémon serien også? I det tilfælde ville jeg sige at da de lavede flere pokémoner ud over de første 151, begyndte jeg er blive lidt irriteret over det, og da de lavede flere efter Entai og de der, droppede jeg lortet

Jeg var også glad for SMG da det udkom, og så meget frem til SMG2. Men da jeg spillede SMG2, ville jeg efter en 40 stjerner, bare gerne igennem det, så jeg da havde klaret det. Derefter spillede jeg SMG igennem igen for lige at slutte godt af på SMG-perioden jeg havde.

#6 - Skrevet 20-07-2012 15:22 - Redigeret 20-07-2012 15:22

Nye pokmon er først rigtig begyndt at irritere mig efter de er begyndt at lave guder. Jeg spiller dog stadigvæk spillene.

#7 - Skrevet 20-07-2012 17:32

Yeah, alle de f***ing legendaries og event pokemoner.

#8 - Skrevet 20-07-2012 18:17

Jeg spiller heller ikke de seneste Pokémon spil. Tværtimod spiller jeg stadig mit Pokémon Yellow, c: Men derudover kan jeg ikke komme i tanke om serier, jeg ikke spiller mere. Det skulle måske være de seneste Mario Party spil, hvor jeg også er gået tilbage til nogle de tidligere spil i serien.

#9 - Skrevet 20-07-2012 19:25

Der er mange serier jeg har samlet sammen, og så ikke rigtig spillet, samt andre jeg har gået lidt op i, men så aligevel ikke.
Sims kunne jeg godt lide, men efter The Sims urbs, har jeg ikke gider serein mere.

Sonic serien har jeg mange spil fra, men jeg har ikke gider at finde spil efter Sonic Unleashed. Det var egentlig Sonic 2006 som gjorde at jeg ikke gad de nye sonic spil mere.

Warioland serien. Alle efter det første spil har ikke levet op til sit ry. Wii spillet kan man så diskutere, for det fornyede serien på en god måde, men stadig væk ikke hvad jeg vil have.

Crash serien er også død. Efter ps1 var serien ikke det samme. Dog er gameboy advance spillene rimelig gode. Resten er ikke nær så godt.

Spyro serien var bare mærkelig da 'a new begining' kom. Her var gameboy spillene dårlige... Meget dårlige. Skylanders har jeg ikke prøvet, men serien er død for mig.

#10 - Skrevet 20-07-2012 22:39

Det med Pokémon, tror jeg nu bunder ud i nostalgi, ligegyldigt hvad du så måtte mene, Bo. Jeg kan ikke se hvad det er, der gør historien og verdenen i generation 1 mere interessant. Det eneste skulle nok være tutorials, som der er kommet flere og være udgaver af med årene. Ellers vil jeg helt sikkert foretrække Emerald, der har en mere intakt verden, eller HeartGold, som godt nok er et remake, men af det spil, der af en eller anden grund fik de casual Pokémon gamere til at hoppe fra.
Jeg er sikker på, at det har noget at gøre med om man spillede det fordi det var populært og at det var en social ting, fordi hvis man virkelig syntes generation 1 var god foruden at have spillet det med andre, så har generation 2 da alt det man kunne før lide plus langt mere content. Her var de virkelig kreative. Med generation 3 skruede de lidt ned for charmen og prøvede at have et enkelt fokus igen, og generation 4 gjorde intet bemærkelsesværdigt for at forny serien; det var i mine øjne generation 3,5. Med generation 5 er de rent faktisk begyndt at rette på nogle af de ting, fans har ønsket, fx tempoet, præsentationen og produktionsværdien men også mere content (årstider er vel den naturlige udvikling fra 2. generationens dag/nat-system).

#10:
Sonic 06 er nok også det mest omdiskuterede Sonic-spil om hvor meget man kan gøre galt - det spil udføreralt katastrofalt, desværre, og man skal ikke røre det med en ildtang om man så får det smidt i nakken.
Unleashed er da i det mindste et udmærket spil, når man spiller som almindelig Sonic; folk der siger anderledes tror jeg bare VIL havde 3D-Sonic.
Generations viser 2D og moderne Sonic sat side om side, så man kan se lighederne og forskellene ret godt.
Colours gør også godt brug af 2,5D med en masse fart.
Det der gør at jeg ikke spiller Sonic mere er mere, at brandet og karaktererne ikke rigtig interessere mig mere, men jeg tror sagtens jeg kunne vende tilbage til det for gameplayet.

Wario... Er en lidt broget størrelse. Jeg vil indrømme, at serien har skiftet udgangspunkt alt for mange gange og er i dag identitetsløs - det eneste håndgribelige ved Wario-navnet i dag er WarioWare, og selv det ser det ud til, at de er ved at ændre helt på med Game & Wario.
WL1 var meget Mario-inspireret, og hed sådan set også Mario Land 3, som de fleste ved. Forresten, hvis ikke du kan få nok af lige netop dette gameplay, så skulle Virtual Boy-udgaven være ren carbon copy af 1'eren, med Tiny Wario, hatte der agerer evner osv.
Personligt synes jeg, at Wario Land-serien fik sin identitet med 2'eren, hvorfor det også er mit yndlingsspil. Jeg kan stadig vende tilbage til det i dag og der er få spil med dette tempo, hvilket jeg vist også har elaboreret over i en anden tråd. 3'eren har jeg blandede følelser for, da det på den ene side beholdte det karakteristiske gameplay fra forgængeren, som jeg nød, men på den anden side skiftede fokus fra simpel action platformer, med lineært fremskridt og forskellige veje til det endelige mål, til en gådefuld open world platformer, hvor man skulle være indstillet på at backtracke som man fik sine evner samlet tilbage; a la Metroidvania, I guess, men her har du intet kort og du skal operere med baner i både dag- og natteform. Man kan sammenligne det lidt med Mario-seriens skift med SM64, hvor Mario blev puttet ind i en stor åben verden med portaler til andre steder. Derfor mærker man nok ikke noget til det, hvis spiller det som åben gamer eller barn for første gang, men det er en særlig svær pille at sluge som "casual" eller hvis man var vandt til WL2 hvor man havde sine evner fra start af.
Resten af serien har jeg nævnt tidligere; 4'eren kunne have været sjovere, men Sakamoto ødelagde muligheden for en progressiv historie hvor man er på opdagelse, og lavede i stedet billedmaleri-tricket, som også er billigt anvendt i andre spil i dag. Også ligesom i SM64, har man sågar én main hub.

Skylanders er sikkert udmærket, men det har intet med Spyro at gøre; brandet er bare blevet klistret på for at få opmærksomhed, for det nye er en serie, der vil noget helt andet, end det klassiske Spyro.

#11 - Skrevet 20-07-2012 22:47

Ang. Wario Land: jeg kan godt se, hvorfor fans af 1'eren, synes det er mærkeligt, at Wario skal være udødelig (som for mig er det mest unikke ved serien), så jeg har en drøm om at de bruger Wario Man som figur i en "ny" serie, der går tilbage til rødderne, m.a.o. 2'eren og 3'erens gameplay. Han er jo en superhelt og sågar et final smash i Brawl, så det ville give fin mening, at han var udødelig og kun kunne blive sendt tilbage og skubbet af fjenden, samt berøvet mønter. Wario Man 2 til eShop/virtual console - kunne være ekstra lækkert for fans hvis de genbrugte 8-bit grafikken.

#12 - Skrevet 20-07-2012 23:15

Golden Sun har jeg gennemført 3 gange i tidens løb, senest for et par år siden, og jeg har stadig ikke prøvet 2'eren. Ingen gode undskyldninger der. De spil må jeg have linket så jeg kan færdigspille historien(3'eren er knapt så vigtig).

Deus Ex er en af de mest minderige spiloplevelser jeg har haft og har ikke prøvet de to efterfølgere. 2'eren skulle være skuffende, mens den ret nye 3'er har fået pænt meget ros. Jeg kan dog stadig godt tvivle på om spillet lever op til graden af frihed 1'eren havde.

Myst spillede jeg igennem som meget ung og var ret betaget af det. Alligevel har jeg aldrig spillet efterfølgerne. De kræver nok en del tålmodighed ligesom 1'eren, hvilket sikkert var lettere at retfærdiggøre da det var det eneste uspillede spil jeg havde og internet ikke var hvermandseje.

Jeg har hverken store erfaringer med Pokemon eller Wario. Har lige hentet Wario Land II efter at have haft en god oplevelse med Wario Land I og indtil videre jeg imponeret og godt tilfreds med købet.

#13 - Skrevet 20-07-2012 23:40 - Redigeret 20-07-2012 23:41

mht. wario land 2 og 3 kan jeg stadig tydeligt huske da 2'eren var ny og jeg fandt ud af at han var udødelig. Æv, hvor det irriterede mig og jeg brokkede mig gevaldigt over hvordan manualen beskrev det som "det bedste" ved det nye spil. ÆV!

Jeg spillede det dog stadig igennem og fik samlet det meste (måske alt endda) så helt dårligt har det nok ikke været alligevel.

#14 - Skrevet 20-07-2012 23:58

Det er snart ti år siden (muligvis er det ti år siden) at Metroid Prime udkom og jeg havde forudbestilt spillet i EB Games, hvor jeg lykkeligt købte det og brugte en god sjat tid på at spille det igennem. Det var og er et fantastisk spil, som ramte alt det, som jeg mente var essensen af Metroid-serien.

... da Metroid Prime 2: Echoes udkom så jeg blot til med hånlig latter og en skjult skuffelse over, hvordan de havde "ødelagt" de ting, som jeg synes var det fantastiske ved det første Prime.

Det vil sige at jeg faktisk stadig ikke har spillet Metroid Prime 2: Echoes endnu, til trods for altså at have købt Metroid Prime trilogi udgivelsen til min Wii, men det er noget jeg vil prøve, da jeg håber at tiden har mildnet min elitære snobbethed omkring, hvad det spil skal være.

Hvad værre er: Jeg kan slet ikke huske, hvad det præcist er, som jeg faktisk synes var så dårligt ved Echoes...

Jeg kan dog alligevel ikke lade være med at have en vis frygt for dette, fordi jeg var virkelig skuffet over den retning Retro Studios gik i med Echoes.

#15 - Skrevet 21-07-2012 00:12

Mystical Ninja
Starring Goemon er stadig en af mine all time favorites (og ja, jeg ved godt at Legend of the MN er ældre, men who gives a s....!) men da Mystical ninja 2 udkom til N64 gik man tilbage til 2D konceptet som bare slet ikke holder! et action-adventure er bare så meget federe, Konami! Jeg har desværre aldrig prøvet spillet til PS2, men det ligner Starring Goemon mere, så må derfor en dag udforskes (når jeg får en PS2!).