Kunst!

Offline

Level: 3 (Koopa-Troopa)

1ups givet

Skrevet 28-12-2011 03:13

Hermed præsenteres et kunstemne, hvor alt hvad der har blot den svageste relation til begebet kunst kan diskuteres. Hvad er kunst, hvor er kunst, hvorfor kunst, kunst i videospil, ikke-kunst, forskellige slags kunst + det løse.

Endeligt farvel.

kasper88

Offline

Level: 28 (Skeeter)

1ups givet

#61 - Skrevet 25-01-2012 23:09

Det komiske er, at manden, der i retorisk spørger børnene i salen, om deres bedsteforældre ligner aber, selv ligner en abe.

Oni Nick

Offline

Level: 26 (Octopi)

1ups givet

#62 - Skrevet 25-01-2012 23:16

Alexander Brock Petersen skrev:
Det komiske er, at manden, der i retorisk spørger børnene i salen, om deres bedsteforældre ligner aber, selv ligner en abe.

AND

609

Online

Level: 35 (Lakitu)

1ups givet

#63 - Skrevet 26-01-2012 07:21 - Redigeret 26-01-2012 07:23

Jonas skrev:
[...] det er en kendt sag, at mennesket af natur er nysgerrigt. Vi har en iboende trang til at finde ud af, hvordan forskellige ting fungerer

Man kunne også spørge sig selv, hvorfor Newton overhovedet var motiveret til at "undersøge Guds værk," hvis han ikke i forvejen var et nysgerrigt menneske.

Ja, men ideen om at mennesket skulle have en iboende nysgerrighed er faktisk også blandt de tanker som opstår i forlængelse af forestillingen om at naturen må afspejle noget guddommeligt. Man skal absolut ikke underkende motivationen for at undersøge eksempelvis naturen. Når Newton selv giver udtryk for at hans forskning er religiøst motiveret (og det gør han), så synes jeg at det er for let bare at sige 'nårh ja, men han var jo nysgerrig, så lad os marginalisere religionens rolle'. Det synes jeg lidt sker, når man siger at mennesket jo generelt er nysgerrigt - heri ligger jo lidt implicit at vi derfor ikke behøver at forholde os til det religiøse aspekt.

Jeg ved ikke helt hvad man skal udlede af den religiøse motivation, som har spillet en betydelig rolle inden for videnskaben, men jeg synes at det er et aspekt af menneskelig idehistorie, som er med til at nuancere billedet af, hvad religion egentlig er for en størrelse og hvad den er blevet brugt til op igennem tiden

Kragh

Offline

Level: 3 (Koopa-Troopa)

1ups givet

#64 - Skrevet 26-01-2012 08:57 - Redigeret 26-01-2012 10:22

Her er et billede af en box. For den der har lyst til at gætte hvad der er i, kan i jo passende skippe resten af denne kommentar.

Hvis man læser dette, har man valgt at undersøge hvad der foregår, fordi man naturligvis ikke, ved at spekulere, finder ud af hvad kassen indeholder. Godt.

I så fald er det jo også selvlysende banalt, at andre mennesker kan tro på alternativer forklaringer, som ikke fuldstændig kan afvises.

Naturligvis. Men igen, hvis et helt land begyndte at tro på tandfeen eller julemanden, vil jeg forholde mig til det på absolut samme måde. Man kunne godt argumentere for, at vi er de første i verdenshistorien der har mulighed for at vide, fremfor at gætte og spekulere udi hvordan verden hænger sammen. Med at ”vide”, mener jeg den absolut stærkeste intellektuelle metode til at generere teorier om virkeligheden, der kan efterprøves og falsificeres med data og forudsige fremtidige resultater.

Hvis begrebet ikke bygger på, hvad individer gør eller har gjort, så er det vel ubrugeligt til netop at beskrive individer?

Jeg ved ikke hvorfor du vil gøre det så indviklet. Begrebet er vel et abstraktum ud fra en religiøs praksis, hvor man har tolket forskellige tekststykker på en bestemt måde. Det drejer sig om kosmogonier og antropogonier i den kristne religion. Ikke nok med det, så hentyder man til nogle særlige lokaliteter, hvor netop den praksis distingvere grupperingen fremfor andre steder. Det begreb bliver så anvendt ude af sin oprindelige kontekst (ligesom fx magi, shaman, tabu etc.), til at beskrive en bestemt tolkning af religiøse tekster. Jeg skrev at jeg ikke havde skrevet på individplan før, netop fordi jeg mener, at kreationisme (her som abstrakt begreb) er fordummende, ikke ontologisk, men relativt i forhold til konstruktionen videnskab.

Kragh skrev:
Og jeg påråber mig ikke at agere videnskabeligt, det er også noget sludder. Jeg kan godt redegøre for videnskab, uden at mine følelser (der i øvrigt altid er i spil), uden at det miskreditere redegørelsen.

Men når du skriver, at ingen kreationister kan sige noget videnskabeligt fornuftigt og at religiøse mennesker er idioter,

Det har jeg altså ikke skrevet, Alexander. Det kan godt være jeg mener at religiøse er en smule smådumme, fordi de parkerer deres kritiske sans ude i våbenhuset, men det er naturligvis en ateistisk, følelsesmæssigt, ideologisk holdning. Du er vel ikke så fjollet, at du tror jeg er dum nok til at give det videnskabelig status? Problemet er også, at vi diskuterer ret mange ting og begreber lige nu. Hvis vi skal holde os til begrebet kreationisme (se tidligere def. fra Gyldendals religionsleksikon), mener jeg korrekt det er fordummende, i forhold til at give studerende i folkeskolen en forskningbaseret uddannelse. OG med fordummende mener jeg, at de bliver fortalt løgn, hvor vi rent faktisk (med stor sikkerhed) kan sige, at vi ved bedre.

Men det er dig, der opstiller en diskurs, hvor videnskabelig praksis pr. defintion er sand - eller mere korrekt. Religion - eller "overtro", som du vælger at kalde det (hvilket viser, at du er ideologisk" - bygger tydeligvis på en anden praksis, men derfor behøver den ikke at være forkert. Ud fra din diskurs er den forkert, men ikke nødvendigvis ud fra andres.

Hvorfor skulle det være specielt ideologisk at kalde religion for overtro? (det er vel bare, hvis man antager metafysisk kausalitet, eller hvilken definition tænker du?) Men du har ret i, at jeg mener (hvad jeg hele tiden skriver) at ideér som ikke kan holdes op mod virkeligheden, ikke kan bruges til noget. Hvis man ikke køber den videnskabelige diskurs, er man naturligvis ikke enig. Bare rolig, jeg afslører hvad der er i kassen til sidst. Men det undrer mig altså lidt, for du plejer ikke at grave i den slags trivialiteter. Naturligvis kan religion være sandt, men igen, taler jeg her kreationisme (hvordan skulle fx etik være ”forkert”?). Hvis en religiøs tolkning påstår, at jorden er 6004 år gammelt, skal man være meget konstruktivistisk for at sige; ”Ja, du bestemmer selv hvor gammel jorden er.” Som tidligere nævnt, hvis der er tale om noget menneskeskabt, fx musikalske genre, så konstitueres de af et typologisk niveau og et pragmatisk diskursivt metaniveau. Men skal vi have fat i jorden alder, mener jeg ikke, at den (ligesom dig) genereres i min bevidsthed. Vi kan radiometrisk måle hvor gammel jorden er - det er et filosofisk standpunkt! Det forudsætter naturligvis en vis naturalisme, som jeg også har skrevet tidligere. Kreationisme mener omvendt, at svaret skal søges i bøger fra bronzealderen. Igen, hvor godt er du inde i diskussionen omkring diskursteori. Du er med på, at det er noget tekstligt, at der er biologi, kemi og fysik uden for ”diskursernes ontologi”, i hvert fald hvis man spørger Fairclough.

I øvrigt er det også grundlæggende forkert at stille videnskab som en general praksis op imod religion. Blot fordi man er religiøs, behøver man ikke at være imod videnskab som sådan.

Opgivende suk. Alexander, du skal vist have briller; Det gør jeg heller ikke. I øvrigt er det også bare en ”diskurs”, at der ikke skulle være diametral forskel. Naturligvis (seriøst, tror du ikke jeg er klar over det) er religion mange, mange forskellige ting. Det er ritualer, ikonografi, mystik, etik, traditioner, mytisk selvfortællende etc., det ville nok ikke give meget mening at tale om hvorvidt et artifact er "sandt" eller ej.

” Altså, kreationisme i sig selv rummer jo ikke nødvendigvis udelukkelsen af videnskabelig tænkning (som jeg har forsøgt at argumentere for ovenfor), det er vel snarere ligesom med alle andre magtstrukturer sådan, at information = magt og de mennesker som kontrollerer informationsstrømmen også kan kontrollere alle andre mennesker. Eller hvad mener I andre?”

Men kan godt læse det som magtkampe (var det inspireret af Foucault?), men jeg mener der er en ontologisk forskel mellem kreationisme og videnskab. I den amerikanske form må man evident sige, at kreationisme udelukker den forskning, der er uenig med den. Hvis kulstofdatering strider mod Kent Hovind, er den nødvendigvis forkert, for Bibelen er altid korrekt. Det er et fint eksmepel på artikulering af den kreationistiske idé. Og det falder naturligvis tilbage på det sandhedsbegreb vi arbejdermed.

Men And har naturligvis helt ret i, at hvis vi kigger idéhistorisk på det, så har videnskab stået meget tæt på religion. Da geologerne i 1800-tallet begyndte at undersøge de forskellige jordlag for at finde efterlandeskaber af syndfloden, blev man langsomt klar over, at deres observationer stemte meget dårlig overens med bibelen. At motivationen var religiøs (der er også mange religiøse videnskabsfolk i dag) betyder naturligvis ikke, at man sådan kan sidestille idéerne.

Og nu kan jeg ikke lige huske hvem der postede Den gode Ken, men han artikulerer også en form for kreationisme. I øvrigt har han vist vundet en "golden crocoduck", men han har jo også svært gode argumenter.

Og nu til kassen!!

Nej, den er stadig lukket, og det bliver den ved med at være, hvis man ikke opgiver dogmatiske tilgange, og i stedet begynder at arbejde med observationer, empiri og data. Beklager.