LEGO afslører tre nye LE...

N-cast #216: Microsoft br...

N-club Streams: Uge 18

LEGO annoncerer nye LEGO ...

Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Spil på vej til Switch

Amiibo!

Switch 2 - rygter og disk...

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Super Retro Challenge 2

Hassus
Hassus

0
Offline
Level: 22 (Ice Keese)

0
1ups givet

Skrevet 03-08-2012 13:19 - Redigeret 10-08-2012 23:59

Og nu... afsløringen af Super Retro Challenge 2!

Hvor Super Mario Bros. markerede indtoget af den ikoniske og revolutionerende spilserie, fulgte Nintendo op på successen med 2 meget distinkte efterfølgere ligeledes på Nintendo Entertainment System. Nummer 3 i serien viste sig at blive en hellig perle i spilhistorien, hvis mangfoldige og klassiske indhold nærmest gik hen og blev en slags synonym med Super Mario-serien. Se bare på Tanooki-halens tilbagetog på 3DS’en i Super Mario 3D Land og i New Super Mario Bros. 2.

I mellem den arkaiske 1’er og den berømte 3’er udkom der i 1988 et Super Mario Bros.-spil der nok må siges at være det sorte får i flokken. Spillet er kendt som Yume K?j?: Doki Doki Panic, Super Mario USA og ikke mindst som Super Mario Bros. 2.



Super Mario Bros. 2 er også kendt som Shigeru Miyamotos(Marios faders) favoritspil i Super Mario-serien, hvilket er noget af en ære med klassikere som Super Mario World, Super Mario Galaxy, Super Mario 64 og Super Mario Bros. 3 med i løbet.

Den mærkværdige efterfølger til spillet der startede det hele er et unikt tilfælde uden lige. Mange af skurkene ligner ikke hvem Mario plejer at være oppe i mod: Efterfølgende masker, fugle på flyvende tæpper, bombekastende mus, ægspyttende søheste, klatrende krabber og ildspydende hydraer. Mest mærkværdigt af alt er det dog at ingen af disse fjender dør når Mario hopper på dem!

Dette er dog langt fra det eneste punkt, hvor spillet skiller sig ud fra de andre: Hovedvåbnet er at kaste i stedet for at hoppe, mønter findes i jorden fremfor i luften, de fleste hemmeligheder findes i en parallelverden og ikke i det åbenlyse, de fleste ekstra liv vindes hos en enarmet tyveknægt og er ikke i selve banerne og sidst men ikke mindst er mange af banerne sammensat som labyrinter fremfor lineære udfordringer... *dyb vejrtrækning*. Der er ikke for sjov det kan kaldes det sorte får i serien...

Trods disse specielle tiltag er det et helt igennem underholdende spil, der holder langt bedre i dag end Super Mario Bros. 1. Der er masser af muligheder for at gøre hvert gennemspilning til noget særligt med fire forskellige karakterer med kendetegnende egenskaber, warp zones, hemmelige opgraderinger og de mange muligheder det giver at kaste med planter såvel som fjender.
Banedesignet er kreativt og det er tydeligt at udviklerne har haft det sjovt med at finde på nye idéer og udfordringer. Jeg tror mest af alt at det er dét der gør det til Miyamotos favoritspil i Super Mario-serien.

Selvom mange elementer kun er at finde i Super Mario Bros. 2 er der også meget fra spillet der er forblevet i serien til den dag i dag. Shy Guys for eksempel, som er de små fjender med hvide masker. De høje kaktusvæsener stammer også fra Super Mario Bros. 2. Evnen til at samle op og kaste er også forblevet i serien i et vis omfang lige siden. Hvis man i øvrigt har set Super Mario Bros. Super Show som barn vil man også kunne genkende at indholdet i enorm grad er hentet fra Super Mario Bros. 2.

Grunden til at jeg aldrig selv har spillet det indtil nu er at det ikke ligner Mario-spil som jeg kender dem. Der er ingen power ups eller Yoshi og gameplayet ligner heller ikke hvad det plejer at være, men nu hvor jeg har snigspillet mig igennem en del baner op til Super Retro Challenge 2 er jeg betaget af spillet på måder jeg på ingen måde kunne have forudset. Lidt ligesom Yoshi’s Island er Super Mario Bros. 2 et Mario-spil med sit eget unikke regelsæt, der formår at sætte rammrne for en helt enestående spiloplevelse.



Den kommende spiludfordring - ladies and gentlemen – der ganske passende skal føre faklen videre fra Super Mario Bros. i Super Retro Challenge er intet mindre end efterfølgeren, Super Mario Bros. 2!



Det originale spil kan hentes for 500 points på Wii’ens Virtual Console og er endnu ikke at finde på 3DS’en.
Spillet er også at finde til Game Boy Advance med overtitlen, Super Mario Advance, og til SNES samt Wii som del af spilsamlingen, Super Mario All-Stars.
Da jeg ikke ved om muligheden for at gemme er blevet tilføjet til disse udgaver, vil jeg som det eneste understrege at save files som altid ikke er tilladt i Super Retro Challenge, da formålet er at skabe en så autentisk som muligt oldschool gennemspilning af et klassisk spil. Når du er løbet tør for continues er det tilbage til bane 1-1 ligesom alle andre Smiley

- Formålet med gruppen er at skabe rammerne for en underholdende gennemspilning af udvalgte klassiske spil især for folk der endnu ikke har gennemført dem, af forskellige årsager. Gruppen vil være en form for mildt socialt eksperiment, der muliggør at indgå i nogle af de tidstypiske kendetegn gaming havde i midtfirserne. Alle i gruppen er stillet den samme udfordring i det samme klassiske spil. Det er meningen at man i Super Retro Challenge 2-tråden kan dele sine spiloplevelser og evt. diskutere iagtagelser(jeg har ingen idé om hvor kort eller lang tid det vil tage at gennemføre det). Anden hjælp via internettet er imidlertid strengt forbudt.
- Nogen har SMB 2 på deres Wii og andre på GBA, SNES, NES eller via andre midler. I alle tilfælde er det ikke tilladt at gemme spillet, med undtagelse af når ens position i spillet eksempelvist står stand-by når VC-udgaven lukkes ned.
- Brug af internet walkthroughs og video playthroughs er som sagt strengt forbudt. Får man brug for hjælp må man spørge andre i tråden til råds eller blive ved med at prøve(eller kigge i Nintendo Power, hvis man er så heldig at have et eksemplar liggende Smiley). Idéen er at skabe en klassisk ramme at opleve spillet i, der tilnærmelsesvis kan minde om hvad gaming var i midtfirserne.
- Hvis du formår at klare spillet skrives dit brugernavn på en "K.O."-liste i tråden.
- Muligheden holdes åben for at inkludere andre spil i Super Retro Challenge på et senere tidspunkt. Det er selvfølgelig betinget af om nogen ønsker at deltage. Forslag til fremtidige spil i tråden er velkomne.

[i]Se Super Retro Challenge 2 som en mulighed for at give dig motivation og lejlighed
til at gennemføre en ægte klassiker![/i]




Til slut, til alle deltagere af Super Retro Challenge 2, er her den eneste Super Mario Bros. 2-relateret video det er tilladt at se mens udfordringen er i gang. James, kendt som The Angry Video Game Nerd, som dreng i 1988 giver hints og kommentarer til Super Mario Bros. 2 mens han spiller:




Jeg vil selv give spillet et forsøg nu og se hvor langt jeg kan komme Smiley Held og lykke!


Now you're playing with Power






Super Retro Challenge(1)'s
Super Player-liste:
(Super Mario Bros.)



SUPER RETRO CHALLENGE 2's
K.O.-LISTE:

(Super Mario Bros. 2)





[i]Which best describes your opinion about games
I. Mountain Climbing-beyond the hardships lies accomplishment
II. Hiking-the destination can be reached rather comfortably[/i]
Hassus
Hassus

0
Offline
Level: 22 (Ice Keese)

0
1ups givet

#16 - Skrevet 20-01-2013 20:04

Sådan! Tog lige et pausespil midt i eksamenslæsningen og det lykkedes mig lige akkurat at gennemføre spillet med Luigi. Det må jo så være Toad, der står for skud næste gang.


Hassus
Hassus

0
Offline
Level: 22 (Ice Keese)

0
1ups givet

#17 - Skrevet 22-01-2013 15:09

Gennemførte med både Toad og Peach i går i første forsøg for dem begge.
Det kan være jeg prøver at spille igennem det uden brug af warp zones på et senere tidspunkt Smiley Der er nogle ret fede bosser og udfordringer man går glip af når man tager den hurtigste rute.