Hvad spiller du nu? Hvor er du? Hvad synes du?

Skrevet 09-12-2010 23:21 - Redigeret 30-05-2018 11:08

Her kan du dele din oplevelser med det spil, som på nuværende tidspunkt optager alt din opmærksomhed! Del din glæde eller frustration. Søg om svar eller giv et godt råd!

Du bedes:

1) Skrive hvad du spiller nu.
2) Skrive hvor du er i spillet (inkluder gerne spoiler-alerts)
3) Skrive hvad du synes om spillet i givende tidspunkt.

#4096 - Skrevet 12-05-2020 16:08

Jeg sidder og roder med Animal Crossing. Jeg er på jagt efter forskellige frugter igennem ved og finde random øer og besøge. Men hold da maule hvor er hele dodo systemet da træls og arbejde med.

#4097 - Skrevet 19-06-2020 10:23

Jeg hentede Wargroove til omtrent 60 kr. forleden i forbindelse med udsalget, og indtil videre indfrier det til fulde mine forventninger. Jeg var glad for Advance Wars i sin tid, dog uden på nogen måde at mestre det til fulde, og Wargroove er heldigvis lige præcis så tro en kopi, som jeg håbede på. Masser af charme og enormt meget indhold for pengene. Et røverkøb!

#4098 - Skrevet 25-06-2020 07:12

Jeg blev i aftes færdig med at spille Shantae and the Seven Sirens med en spiltid på 8 t 45 min og en Item Collection på 70 % - jeg manglede hovedsagelig nuggets og nogle enkelte Heart Squids, så det er ikke noget, jeg gider bruge tid på at skaffe.

Alt i alt er jeg ret tilfreds med spillet, det er klart bedre end Half-Genie Hero, der i min optik er seriens (moderne) lavpunkt. Spillet vender tilbage til en rigtig metroidvania-stil, og det er bare sjovere. Verdenen er ikke for stor, men alligevel stor nok, og Warp Rooms er placeret ret fint ift. at kunne nå de fleste steder på nogle få minutter fra dem. Jeg manglede lidt at kunne markere steder med interessante ting til senere.

Jeg tror dog, at serien er ved at nå te punkt, hvor noget fornyelse er på sin plads. Kampene er latterligt kedelige - jovist har Shantae et arsenal af magier til rådighed, men de nytter bare ikke rigtig noget, og hår-pisken er stadig det mest effektive våben. Jeg kunne godt bruge en form for dodge og generelt bare lidt mere dybde i kampene - det kan man sagtens få, se bare Hollow Knight. Jeg siger ikkke, at Shantae skal være så svært som Hollow Knight, men lidt højere sværhedsgrad og dybde ville bare give spillet lidt mere pondus.

Shantae and the Seven Sirens dykkede en smule mere ned i Shantaes baggrund, og det var egentlig interessant. Kunne godt bruge lidt mere historie, men omvendt er det ikke rigtig historien, der bærer spillet frem. Det er den rene gameplay og den der "Nå, hvad mon det næste rum gemmer?", der gør det.

De har lavet om på, hvordan dansene og transformationerne virker i dette spil - tidligere skulle man danse for at transformere sig, men det er nu blevet til tastetryk, hvilket gør spillet væsentligt mere flydende og hurtigt, og dansene er nu blevet til evner, der ændrer på verdenen omkring dig og åbner for nye veje. Det fungerer megeet bedre, selvom det ville være rart med et visuelt hint til, hvornår dene første dans er god at bruge.

Alt i alt er Shantae and the Seven Sirens dog en fornøjelse at spille og det må betegnes som det næstbedstee i serien, lige efter Pirate's Curse. Jeg ved dog ikke, om jeg ikke ville påpege de samme mangler ved Pirate's Curse, skulle jeg spille det igen nu.

4/5

#4099 - Skrevet 26-06-2020 11:47

Jeg har endelig spillet Journey. Det var en af de få spil til Playstation 3, som jeg virkelig gerne ville prøve, men ikke kunne dengang. Nu er det kommet på Steam, og det var ventetiden værd,

Det er super simpelt og meget kort. Man kan gå, hoppe og svæve, og lave lyde, mens man løser små puzzles eller platforming for at komme videre til næste stage. Det er super specielt, at man tilfældigvis kan møde en anden spiller, som man ikke rigtig kan kommunikere med udover sine lyde og kropssprog. Min første ven var super sød, viste mig hvor forskellige pick-ups lå og var meget tålmodig når jeg ikke forstod, hvad vi skulle gøre og hvad han ville. Det tog kun to timer at gennemføre, men jeg vil spille det igennem mange flere gange. Tror hvert playthrough kan føles nyt afhængig af sin ven i spillet.

#4100 - Skrevet 05-07-2020 23:06

For nylig spillede jeg Yooka-Laylee på Switchen. Jeg må sige, at jeg generelt var positivt overrasket. For mig kunne det næsten ikke være mere som de gamle Banjo spil, hvilket i denne konktekst er et plus. Spillet kørte fint, og jeg oplevede sjældent kameraet som et problem. Jeg må dog indrømme, at jeg var fint tilfreds med spillet efter at have samlet 100 Pagies, på trods af jeg gik til spillet med en intention om 100 %. Ved nogle af de mere krævende udfordringer tabte jeg pusten. Men alt i alt var jeg ganske imponeret. Jeg synes umiddelbart ikke, at spillet fortjente de hårde anmeldelser, det fik tilbage da det udkom.

Efter min spilletid med Yooka-Laylee, er jeg gået i gang med Hollow Knight. Grafikken har længe tiltalt mig, og jeg plejer at kunne lide metroidvania genren. De to første timer, da jeg begyndte, var fuldstændig magiske. Alt klikkede bare! Grafikken er smuk, gameplayet er sjovt, lydsiden er gennemført, universet er spændende. Derefter viste spillet dog sine sande tænder! Selvom jeg har god erfaring med svære spil, må jeg sige, at Hollow Knight godt kan give mig nogle ordentlige tæv
Spillet er stadig godt, men for et øjeblik mistede jeg modet, fordi starten og de første par bosser var så relativt lette. Gameplayet er virkelig fedt, og jeg giver bestemt ikke op, men hollow nests labyrinter har sit greb på mig... Et virkelig fedt spil, som jeg glæder mig til at spille videre i, men frygter at blive knust af

#4101 - Skrevet 06-07-2020 22:07 - Redigeret 06-07-2020 22:12

^Det er noget af et spring fra YK til HK på alle parametre!

Men Hollow Knight er en god oplevelse, og det fede er, at selvom det er pisse hamrende svært, så er det bare aldrig den der følelse af, at noget er umuligt, der overvælder én, og i stedet er det mere "ah, bare ét forsøg mere!". Ser frem til Silksong, men frygter også, at det er i samme størrelsesorden som Hollow Knight, og det kan godt føles lidt voldsomt.

----

Jeg fik lyst til at spille noget rigtigt Mario Kart igen efter at have brugt (lidt for lang) tid på Mario Kart Tour, så jeg startede MK8DX op igen og satte mig for at gennemføre Mirror Mode. Det er hermed gjort med 2+ stjerner i alle cups (var lige uheldig med et par cups og fik derfor kun 2 stjerner i dem). Så kan jeg da krydse dén af. Jeg nægter at gøre det samme med 200cc, det er ganske enkelt ikke sjovt til andet end drink and drive.

#4102 - Skrevet 06-07-2020 22:17

ANDen er hoppet lidt rundt mellem tre gode spil i den seneste tid. Først spillede jeg Yooka-Laylee: The Impossible Lair - derefter lidt Super Metroid og nu er jeg i gang med Breath of the Wild på master mode, som bare gør spillet endnu bedre.

#4103 - Skrevet 31-07-2020 23:42

Er igang med at genspille Tales of Symphonia til Gamecube, det er som at gå 10 år tilbage i tiden for mig

#4104 - Skrevet 25-08-2020 10:31

Jeg spiller for tiden Hellblade: Senua's Sacrifice på Swiitch, og jeg er bare ikke rigtig overbevist. Jeg er omkring halvvejs i spillet og det er begyndt at kede mig. Kampene er repetitive (dodge/parry, tryk X eller Y igen og igen, dodge/parry, tryk X eller Y...), og jeg bliver som regel kun ramt, fordi der pludselig er dukket en fjende op bag mig, som jeg overser / overhører. Jeg vidste ikke så meget om spillet inden jeg startede det, men blev positivt overrasket over at se, at det var et puzzle-spil, og i starten var puzzles cool, men fra område til område er der ingen forskel på dem: de er alle environmental, hvilket betyder at man bare skal finde en rune i omgivelserne (enten malet på væggen eller ved at kigge på ting fra den rette vinkel), og det bliver bare sådan lidt, tja, kedeligt? Der er også en cool feature, hvor du går gennem en port og så forandrer verden sig lidt, en væg forsvinder eller bliver bygget og sådan, men det bliver også bare så tilfældigt og trivielt...

Så jeg er tæt på at give op og bare droppe spillet. Grafikken er super og lydsiden er ret god, men det er bare slet ikke nok til at holde mig fanget. Så nu diskuterer jeg lidt med mig selv om jeg skal droppe spillet eller ej og gå videre til Metro 2033 i stedet.

#4105 - Skrevet 16-09-2020 09:36 - Redigeret 16-09-2020 21:46

Jeg droppede Hellblade for noget tid siden. Det var ganske enkelt ikke sjovt og spændende nok til, at jeg gad fortsætte. I stedet hoppede jeg på Metro 2033, og det er en noget sjovere omgang. Jeg har nok ikke fulgt så meget med i spillets historie, men det glider fint fremad, og jeg er omkring halvvejs. Det jeg mest vil kritisere det for er, at det er så forbandet mørkt at spille - den mindste smule lys i stuen, og jeg kan ikke se en fløjtende fis. Jeg har prøvet at justere brightness osv., men intet hjælper. Så famler mig lidt frem i blinde. Derudover er der mange ting, som ikke bliver forklaret - f.eks. hvordan dælen finder man ens objectives? De står på en clipboard, som man så ikke kan se, hvis det er mørkt, og for øvrigt lige skal aktivere med to knaptryk. Lidt fjollet for noget så simpelt. Til gengæld er skærmen jo så fuldkomment tom for HUD-elementer, det er da meget fint.

At jeg så er super dårlig til det er en anden snak. Dør igen og igen - FPS er bare ikke min genre, men det er rart med lidt afveksling.

Når jeg er færdig med dette, hopper jeg nok over til The Last Campfire, som jeg ser frem til. Noget af et genre-skift.

Edit: Jeg har lige fundet ud af, at spillet er alt for mørkt i håndholdt tilstand. Det er en fejl i porten. Nu må jeg prøve det Docked for at se, om det ikke bliver lettere at se noget. Ærgerligt, jeg har tydeligvis misset en hel del indhold på den baggrund (i hvert fald nogle suits og våben).

#4106 - Skrevet 22-09-2020 23:11 - Redigeret 22-09-2020 23:12

^Metro lyder cool - det skal jeg også have kigget på engang.

ANDen gamer fortsat Breath of the Wild, master mode. Det spil er suverænt, selv på tredje gennemspilning!

#4107 - Skrevet 30-09-2020 07:39

Jeg blev færdig med Metro 2033 i går aftes, ca. 10 timers spiltid. Udmærket spil, men jeg har altså ikke fattet historien i spillet. Jojo, vi er i et Rusland efter en katastrofe, og folk bor i Metroen, fordi oververdenen er radioaktiv og ubeboelig, samt befærdes af mutanter. Og så er der åbenbart flere slutninger afhængigt af ens moral-point - noget jeg slet ikke føler, jeg oplevede i spillet - altså at blive givet et valg.

Spillet var ret mørkt, men det hjalp at få det op på TV'et. Jeg kunne godt finde på at spille Metro: Last Light senere. Men nu gælder det Ori and the Will of Wisps, der blev købt i går!

#4108 - Skrevet 11-11-2020 00:31 - Redigeret 11-11-2020 20:04

Horizon: Zero Dawn på Playstation 4.

Er cirka 2/3 igennem spillets hovedhistorie, og jeg må indrømme, at jeg virkelig er negativt overrasket. Jeg tror, at min oplevelse er, at spillets idé, eller præmis, virkede sindssygt interessant - hele tingen med "post-post apokalyptisk", og et nyt middelalder/stammesamfund, der er opstået i de overgroede rester af et forlist high-tech samfund - men, det virker som om, at spillet har et eksekveringsproblem. Tingene er pæne på stilbilleder - men når man ser det i bevægelse, begynder indtrykket at krakelere på flere punkter. Eks. virker historiens karakterer tomme og intetsigende, og til tider dårligt spillede og skrevne (eks. hovedpersonen, der synes at opføre sig som et fladt, forkælet møgbarn), og de er i hvert fald virkelig dårligt animerede - virker måske 5 år bagud, i denne alder af performance capture-animation på figurer. Landskaberne, man løber igennem i gameplayet, virker, igen, pæne på stilbilleder, billedligt flotte, men i rollen som indhold, virker de nærmest bare som "støj", og forvirrende og anstrengende.

Spillets positive side, er jo klart de egentlige hovedperoner; robotdyrene, der vandrer (i starten uforklarligt) rundt i landskabet, og ofte er interessante at kæmpe imod, og er meget varierede og ofte kreative. Det syker desværre bare til bunds, når de andre sider af spillet virker så tvivlende. Spillet var jo enormt hypet, og grafikken ser ekstremt godt ud på stilbilleder - så det er virkelig en spøjs øjeåbner, når man så "spiller det i bevægelse", og ligesom opdager, at spillets "worldbuilding" bare ikke føles overbevisende. Når spillets "mysterie" afsløres i plot expositions senere, bliver det heller ikke bedre af, at forklaringen er en utroligt generisk, forudsigelig dystopi-forhistorie, som nærmest objektivt, intet unikt har over sig, og virker som om, den er kopieret fra en skabelon. (Uden at skrive direkte spoilere.)

Breath of the Wild udkom jo næsten samtidig, og det er da virkelig bare den bedste illustration, man kan komme, på forskellen på Nintendos design, og de "stereotype" Sony/Microsoft spil: Grafikteknikken er helt i top, men jo mere, man så graver dybere derfra, jo mere krakelerer indtrykket simpelthen - modsat Nintendos pendant på genren; her er grafikken til tider så teknisk dårlig, at det kan ligner noget fra Gamecube, men alligevel ender spillets verden, med at virke underligt mere tiltalende, at bevæge sig rundt i, og svæve rundt i, og udforske, og det hele.

Jeg fortryder godt nok, at jeg i min gennemspilning af Zelda: Breath of the Wild i sin tid, ikke havde oplevet, hvad alternativet var - for jeg synes virkelig, at Horizon illustrerer godt, hvilke problemer, Nintendo rent faktisk løser, når de lidt "vender tingene på hovedet", og ikke prioriterer teknisk billedkvalitet, men i stedet indhold.

En anden ret god illustration af problemet, er en GDC-tale, jeg fandt af en af Horizon: Zero Dawns udviklere. Han er virkelig stolt; Al bevoksningen, træerne, buskene i landskabet, er tilfældigt genereret, og "under hver ny gennemspilning, får du nye buske, træer, og græsformationer!" Fedt nok - og hvem fanden lægger rent faktisk mærke til det? xD Resultatet af dette "tekniske muskel-flex", er jo nærmest i realiteten, at naturen virker støjende og distraherende på oplevelsen, fordi den ikke er forsigtigt håndlavet, men tilfældigt placeret af en computer. Det ender med, at fungere som en "regnskovssimulator i spillet", der egentlig bare distraherer fra spiloplevelsen. Det virker som om, at udvikleren simpelthen blev for besat af, at lave spillet til en "enorm tech demo", også lige på dette punkt.

#4109 - Skrevet 19-12-2020 10:54

Den sidste måneds tid har jeg gennemført Pikmin 3 Deluxe og Super Mario Sunshine.

Jeg havde Super Mario Sunshine til Gamecube, men jeg hadede spillet og jeg gennemførte det aldrig. Husker det var svært at styre Mario, han var meget sensitiv når man ændrede retning, så det gjorde platforming svært fordi jeg skulle passe så meget på. Det gjorde også at jeg slet ikke kunne lide de platforming levels, hvor Fludd blev taget fra en. Men nu har jeg spillet det igen til Switch og det er ikke et så forfærdeligt spil, som jeg huskede det. Jeg havde nemmere ved at styre Mario denne gang og nogle gange gennemførte jeg de irriterende platform levels first try. Så det lykkedes mig at gennemføre spillet denne gang. Jeg synes stadig spillet har et super underligt univers med Delfino Island, fjenderne, historien, og spillet er skrald som et Mario spil. Men jeg har et bedre indtryk af spillet nu end dengang.

Jeg elsker Pikmin, men jeg spillede aldrig Pikmin 3 til Wii U da jeg ikke gad investere mere i en skrald konsol, så jeg er super glad for at det kom til Switch! Jeg elsker det, Det virker som et mix af de to første spil. 1'eren havde man 30 dage til at gennemføre spillet, 2'eren havde ikke noget tidspres. Med 3'eren kan man spille indtil man løber tør for juice, så man skal opbygge et lager af juice, men det er meget nemt at samle juice sammen til 30 dage. Gameplayet er forbedret, det er nemmere at holde styr på sine Pikmins, jeg elsker de to nye Pikmin-racer. Jeg spiller det igen på det sværeste niveau fordi det var super skønt første gang.

Nu spiller jeg Fire Emblem: Shadow Dragon, og jeg modtager Astral Chain på mandag,

#4110 - Skrevet 19-12-2020 18:10

Jeg har grindet Asphalt 9 til den store guldmedalje, er lvl. 43 og har over 300 timer på bagen, men nu er det som om jeg simpelthen er nødt til at spille Animal Crossing, så her tikker timer også ind nu.